Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
dertil, det vil sige er blank; men den holder sig
langt bedre paa Stendunke. Vil man anvende
Æblevinen som Drik i Stedet for 01, saaledes
som man gør i Normandiet og flere andre Steder,
gør man bedst i at blande den med Vand i
Glasset efter Behag, da den ellers let bliver for
stærk. Indeholder Vinen ikke Garvesyre nok,
kan man tilsætte rent Tanin, men dog ikke mere,
end at den kommer til at indeholde o.25 pCt.
Af Syre maa der i Vinen være o.50—O.60 pCt.;
er et saadant Kvantum ikke til Stede, maa der
tilsættes ren krystalliseret Vinsyre i Forhold: i
Gram til 100 Potter for hver manglende o,10 pCt.
Viser det sig, at Vinen, naar den er færdig,
ikke er fuldt afgæret, tilsætter man Næring til
Gæren ved at føje Saften af 2—3 Pd. Rosiner til.
Er Vinen ikke aldeles klar, og man ikke
vil anvende Æggehvide til at klare den med,
saaledes som ved Bærfrugtvinen, kan man an-
vende 3—5 Gram Gelatine til 100 Potter Vin.
Dette opløses i en Pægl varmt Vand og afkøles,
til det bliver tyktflydende; derefter blandes det
med noget Vin og kommes nu i Tønden, hvori
det røres om. Vinen vil da klare sig og være
tjenlig til Omstikning eller Aftapning i Løbet af
en Uge. Gelatine er i mange Tilfælde udmærket
at bruge ogsaa til Bærfrugtvin og da navnlig til
Blaabærvin, Naar Gelatinen kommes i, vil det