Frugtanvendelsen
Med Tillæg Om Grøntsagers Henkogning, Tørring etc.
Forfatter: Stephan Nyeland
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 164
UDK: 664.84
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vin og Likør.
RHABARBER VIN.
Denne Vin maa, skønt den jo ikke laves af
Frugt men af en Køkkenurts Stilke, omtales paa
dette Sted. Rhabarberstilkene, som anvendes
dertil maa helst være unge; ønsker man
rødlig Vin, anvendes Stilkene af den saakaldte
Early red, som for iøvrigt er den tidligste
og fineste af alle Rabarber; bryder man sig
derimod ikke om, at Vinen har den omtalte
Farve, anvendes Victoria-Rhabarber. Stilkene
maa for at bruges til Vin skrælles let og skæres
smaat itu; de kommes i et Kar med Vand og
og henstaa et Par Døgn for at faa en passende
Gæring i Gang, da det ellers gaar med den som
med meget F rugtkød, at man ikke ved Presningen
faar Saften saa godt fra. 20 Pd. Rhabarber give
6—7 Potter Saft, der let antager en brunligrød
Farve og har en meget stærk Lugt. Syreind-
holdet af Rhabarber er meget stort, men det
kan variere en Del, hvorfor man helst maa
undersøge Syremængden, inden man sætter
Vand til, og da sættes dette til i et saadant
Forhold, at der for hver 1 pCt. Syre sættes 1 Pot
Vand til 1 Pot Saft; Sukkeret tilsættes alt efter-
som man ønsker Vinen stærkere eller svabere.