ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
GO Gradering bestaaer i en frivillig Fordampning i Luften, befordret derved, at Saltopløsningen (Saltluden) frembyder en stor Oveiflade for Luften. Ved Tjorn- gradering drypper Luden ned over en høi. forneden bredere Væg, dannet af regelmæssigt lagte Tjørneknipper, der bæres af et Bjælkeværk, og stillet lodret paa den herskende Vindretning; Behandlingen kan gjentages ved fornyet Oppompning. Ved Afdampningen udskilles tillige fremmede Stoffer (kulsuur Kalk og Gibs) som »Tjørnsteen«. Indtil 20 Procent af Saltluden tabes ved Sprøitning. Tjorngradering er uoekonomisk (Anlæget kostbart), hvor- for nye Værker ikke opføres. Ofte befordres Saltluden til Kogehuset (Salinen) lang- veis i lukkede Ledninger af Træ, Støbejern eller Cæment, hvis Tæthed controlleres ved >Maalinger af Ludens Mængde ved Pinde- og Mellemstationer. Den opsamles bedst i fritstaaende Beholdere af Fyrreplanker. Styrken bestemmes ved Aræometre, der angive Vægtfylde, Vægtprocenter Salt eller Saltmængde i en Cubikfod. Saltkogningen, den Behandling, hvorved man af Saltluden vinder krystalliseret Kogsalt, bestaaer i en fort- sat Indkogning af den mættede Saltlud; ved Afkjøling af den i Koghede mættede Saltlud vilde ikke vindes meget Kogsalt, fordi dettes Opløselighed kun tiltager lidt i Varmen (100 D. Vand opløse ved 0° 35,52 D., ved 109,7°, som er den mættede Kogsaltopløsnings Kogepunct, 40,35 Dele). Saltpanderne ere af sammennittede Smedejernsplader, oftest rectangulære med 20" høie ledrette Kanter og 3000 —600 Qvadratfods Bundflade (i Danmark sædvanligt endnu mindre); de opvarmes ved fast Brændsel eller ved Generator- gas. For plane Riste er Størrelsen i Forhold til Pandens Størrelse (for Pander paa 400—700 Qvadratfod) Vae—Va« for Steenkul, Vie —Vi 4 for Torv og Bruunkul, Vas for Træ; Ristens Længde er 3V4—4 Gange Breden og man brænder pr. Qvadratfod Ristflade i Timen 6—9 Pd. Steen- kul (Lagets Tykkelse 3—4Va"), 12—15 Pd. Torv og