Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

co 1) Varmemængden maales ved det Antal Varme- eenheder, som 1 Vægtdeel udvikler ved sin fuldstændige Forbrænding; denne Talstørrelse kaldes Brænd værdien. Brændværdien bestemmes nøiagtigst ved en fuldstændig Forbrænding af en lille Gjennemsnitsprøve af Brændslet i et Van deal orim et er, men denne Frem- gangsmaade kan ikke blive almindeligt anvendt, fordi den kræver en meget øvet Experimentator og fordi undertiden en paalidelig Gjennemsnitsprøve kun vanskeligt skaffes til- veie. Man foretrækker derfor hyppigst andre lettere, skjøndt mindre noiagtige Methoder. Ved Berthier’s Methode bestemmes indirecte den Mængde Ilt, som Brændslet bruger til sin Forbræn- ding, og heraf beregnes Brændværdien. I en Porcellains- digel glødes nemlig det fiintdeelte Brændsel blandet med Blyilte, som derved reduceres til metallisk Bly, af hvis Vægt den afgivne Iltmængde beregnes. Istedetfor Blyilte bruges (efter Forchhammer) bedre basisk Chlorbly, en sammensmeltet og derefter pulveriseret Blanding af 3 Dele Blyilte og 1 Deel Chlorbly, idet en saadan angriber Diglen mindre og flyder roligere. I Bunden af Diglen lægges tørret tvekulsuurt Natron, derefter den omhygge- ligt tilberedte, pulveriserede Blanding af Brændslet (1 Deel) og basisk Chlorbly (20—40 Dele), og øverst noget basisk Chlorbly alene, som skal holde Luften ude. Ved forsigtig Opvarmning vil først det tvekulsure Natron afgive Kul- syre, som uddriver den atmosphæriske Luft af Diglen, der- efter indtræder Reduction af Blyilte, og tilsidst sammen- smeltes Blyet paa Bunden af Diglen til en Klump, som veies. Denne Vægt, P, multipliceret med 234 og Pro- ductet divideret med Vægten af Brændslet, B, giver p Brændeværdien c — g 234 (idet nemlig 207 Dele Bly af- give 16 Dele Ilt og 1 Deel Ilt antages at udvikle 3030 Varmeeenheder, saa at der til 1 Deel Bly svarer ’22— = 234.) " .