Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

24 Ved denne Beregning gaaer man ud fra følgende to vilkaarlige og urigtige Forudsætninger. Ved nemlig (efter Duion g) ikke at medregne den Ilt, som er en Bestand- deel af selve Brændslet, antager man, at en tilsvarende Mængde Kulstof (12/s2) eller Brint (2/ie) ikke udvikler Varme (ikke er »disponibel«); men calorimetriske Be- stemmelser, foretagne med Steenkul og Bruunku], vise deels, at en større Mængde Kulstof eller Brint end den be- regnede maa tænkes »disponibel«, deels, at Varmeudvik- lingen endog er større end den, som svarer til hele Mængden af Kulstof og Brint, tænkte i fri Tilstand. Fremdeles antager man, at den udviklede Varmemængde er proportional med den forbrugte Mængde Ilt (Welter’s Lov), medens dog 1 Deel Ilt ved med Brint at danne Vand udvikler 4272c, ved med Kulstof at danne Kulsyre kun 3030c; (dette beregnes af Kulstoffets Brændværdi 8080 og Brintens 34180, idet 8080. = 3030 og 34180 — = 4272). For hver Procent disponibel Brint bliver Feilen af denne Grund c. 100c (Varmeeenheder). Dertil kommer, at der ved uforkullet Brændsel under Forsøget let und- viger noget brændbar Gas, førend Reductions-Temperaturen er naaet. Alle tre Feil gjøre altsaa den fundne Brænde- værdi mindre. Ikkedestomindre benyttes denneFremgangsmaade endnu, da den anvendt paa een og samme Sort Brændsel (f. Ex. Steenkul eller Torv eller Træ) giver en nogenlunde rigtig Forestilling om Prøvernes relative Brændværdi. EJ^e^tæranalxsen, kan ogsaa benyttes til Be- stemmelse af Brændværdien. Den giver Brændslets Ind- hold af Kulstof, Brint og Ilt (og Qvælstof) og man beregner- da den disponible Brintmængde, idet man fra den hele Mængde drager saameget Brint, som med Ilten i Brændslet vilde danne Vand. Differensen, Brændslets beregnede Indhold af disponibel Brint, multipliceres med Brintens