Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

116 J = I bU> + 4 Mi’ - h/ + 1 hA = i Ä3 4- b^3 — Z>2/?23). Som forhen bemærket, vil man ved Bestemmelse af en Søjles Tværsnitsdimensioner, naar der paa den hviler en bekendt Vægt, eller af den Belastning, som man tør byde en Søjle af bekendte Tværsnitsdimensioner, komme til at benytte Formler, hvori der forekommer Inertimomenter med Hensyn til Akser gennem vedkommende Tværsnits Tyngdepunkt, for saa vidt man ved Beregning mener at maatte tage Hensyn til en mulig indtrædende Bøjning. Blandt de Formler, som da anvendes, skal her kun omtales en enkelt, der vil kunne bruges i alle de almindeligst fore- kommende Tilfælde. En Søjle vil som oftest kunne betragtes som simpelt understøttet saavel forneden som foroven, og Kraften, som virker sammentrykkende efter Søjlens Længde, antages at virke efter Linien B C, Søjlens geometriske Akse (Fig. 93). Under P's Virkning vil Søjlen da faa den paa Fig. 94 viste Form. Til Bestemmelse af dens Tværsnitsdimensio- ner haves en ved den højere Matematik udviklet Formel, r p___10 EJ , . nemlig ± । hvor P er Paavirkningen, E Elasticitetskoefficienten, J Inertimomentet, L Søjlens Længde og n en Konstant, som for Smedejærn er 4 å 5, for Støbejærn 6 å 8 og for Træ 10 å 12. Ved Betragtning af (23) ser man, at P vokser og af- tager med J. Ved Bestemmelsen af den Belastning, som man tør byde Søjlen, maa man blandt vedkommende Tværsnits forskellige Inertimomenter med Hensyn til for- skellige gennem Tyngdepunktet gaaende Akser, benytte det mindste Inertimoment, og omvendt maa man, naar Trykket