Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
ret paa Tegneplanet, vil der, idet P7 = 7,74 m2, i A
virke et Tryk — 7,74 . 1600 = 12400 kg, naar 1 m3
Murværk antages at veje 1600 kg.
Det er ikke ganske rigtigt, naar man til Bestemmelse
af Trykkene paa de enkelte Liggeflader benytter P8,
Pq o. s. v. i Stedet for disses Komposanter vinkelret paa
Liggefladen, men da Kræfternes Retninger gerne kun
afvige meget lidt fra de vinkelrette, ser man i Alminde-
lighed bort fra denne Unøjagtighed og bruger Kræf-
terne selv, da det simplificerer Fremgangsmaaden en hel
Del, og man tilmed derved bestandig holder sig paa den
sikre Side.
Ved Benyttelse af (52) findes Hvælvingens Tykkelse
i Toppen ved Hjælp af Ligningen idet Mur-
værket forudsættes at kunne taale et Tryk af O,o6 kg/mm2.
h bliver derved lig med ca. 200 mm. Da P8 = 9,3 m2,
bliver Trykket P8 ved Fødselslinien
T8 = 9,3 . 1600 = ca. 14900 kg,
og Hvælvingens Tykkelse her
, 14900
hi =-----------= ca. 250 mm.
1 0,08 . 1000
Man vil altsaa passende kunne gøre Hvælvingen 230
mm eller 1 Sten tyk ved Toppen og 350 mm eller 1^-
Sten ved Vederlaget.
Paa Fig. 138a er Hvælvingen vist med disse Tykkelser.
Den ydre Hvælvlinie, der er punkteret, er en Cirkelbue
med vandret Tangent i Toppen. Ved den endelige
Undersøgelse, hvor hele Belastningen er repræsenteret ved
Arealet af Figuren abefiknqvt, er den indre Hvælv-
linie ligeledes delt i seks ligestore Dele, men gennem
Delingspunkterne er der her trukket Radier, indtil de skære