Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
180 ret paa Tegneplanet, vil der, idet P7 = 7,74 m2, i A virke et Tryk — 7,74 . 1600 = 12400 kg, naar 1 m3 Murværk antages at veje 1600 kg. Det er ikke ganske rigtigt, naar man til Bestemmelse af Trykkene paa de enkelte Liggeflader benytter P8, Pq o. s. v. i Stedet for disses Komposanter vinkelret paa Liggefladen, men da Kræfternes Retninger gerne kun afvige meget lidt fra de vinkelrette, ser man i Alminde- lighed bort fra denne Unøjagtighed og bruger Kræf- terne selv, da det simplificerer Fremgangsmaaden en hel Del, og man tilmed derved bestandig holder sig paa den sikre Side. Ved Benyttelse af (52) findes Hvælvingens Tykkelse i Toppen ved Hjælp af Ligningen idet Mur- værket forudsættes at kunne taale et Tryk af O,o6 kg/mm2. h bliver derved lig med ca. 200 mm. Da P8 = 9,3 m2, bliver Trykket P8 ved Fødselslinien T8 = 9,3 . 1600 = ca. 14900 kg, og Hvælvingens Tykkelse her , 14900 hi =-----------= ca. 250 mm. 1 0,08 . 1000 Man vil altsaa passende kunne gøre Hvælvingen 230 mm eller 1 Sten tyk ved Toppen og 350 mm eller 1^- Sten ved Vederlaget. Paa Fig. 138a er Hvælvingen vist med disse Tykkelser. Den ydre Hvælvlinie, der er punkteret, er en Cirkelbue med vandret Tangent i Toppen. Ved den endelige Undersøgelse, hvor hele Belastningen er repræsenteret ved Arealet af Figuren abefiknqvt, er den indre Hvælv- linie ligeledes delt i seks ligestore Dele, men gennem Delingspunkterne er der her trukket Radier, indtil de skære