Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

29 menter. Regnes den ved Kraften Pr's Moment bestemte Omdrejningsretning for positiv, faar man R . x = 4000.3 + 2000.1 — 2000.3 + 1000.2 = 10000. Da R — 3000, bliver x = —. 3 Da Momentet 10000 kgm er positivt og R virker opad, maa x afsættes fra Begyndelsespunktet henad Abscisseaksen til højre, hvorved 7?’s Beliggenhed er bestemt. Parallele Kræfters Sammensætning, som i det fore- gaaende er nærmere omtalt i Ekspl. 12, finder bl. a. An- vendelse ved Bestemmelsen af Liniers og Fladers Tyngdepunkt. Forinden mere indviklede Tilfælde behandles, skal Beliggenheden af Tyngdepunkterne i simplere Linie- og Arealformer findes, idet man skal minde om, at Tyngde- punktet er det Punkt, hvorom vedkommende Linie, Flade eller Legeme vil være i Ligevægt i en hvilkensomhelst Stilling, og hvorigennem altsaa Liniens, Fladens eller Legemets Størrelse kan tænkes virkende som en Kraft. Kan man gennem vedkommende Linie eller Areal, hvis Tyngdepunkt skal findes, lægge en Linie, som deler Linien eller Arealet symmetrisk, ligger Tyngdepunktet i denne Linie, som kaldes en Symmetrilinie. Findes der to Symme- trilinier, bliver disses Skæringspunkt Figurens Tyngde- punkt. En ret Linies Tyngdepunkt er dens Midtpunkt. En brudt Linies Tyngdepunkt findes ved Kraft- polygon og Stangpolygon, som vist paa Fig. 25, idet man tænker sig de enkelte Siders Længder virkende som Kræfter i Sidernes Midtpunkter, først lodret og dernæst vandret. I Stedet for at tegne to Kraftpolygoner, en for hver af disse Kraftretninger, tegner man kun een, som sam- men med Polstraalerne tænkes drejet 90°. Siderne i Stang-