Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 11 Strøm, som ledes igjennem en Elektromagnet eller en Solenoide, hvorved et Anker eller en Jærnstang tiltrækkes og gjør det muligt for Kullene at fjærne sig fra hinanden. Disse modvirkende Kræfter ere afpassede saaledes, at de holde hinanden i Ligevægt, naar Lysbuen har den rette Længde. Naar Kullene efterhaanden fortæres, bliver Buen for lang, og Modstanden i den voxer, hvorved Strømmen svækkes; Elektromagneten eller Solenoiden slipper Ankeret eller Jærnstangen, og Kullene kunne nu frit nærme sig til hinanden, indtil Afstanden igjen bliver den rette, og Ankeret eller Jærnstangen tiltrækkes. Det er saaledes paa stadige Variationer i Lysbuens Længde o: i Strømmens Styrke, at Reguleringen beror, og det er derfor indly- sende, at to saadamie Regulatorer ikke kunne næres af den samme Strøm, da den enes Regulering vil influere paa den andens. Foucaults Regulator, der var den første, i hvilken Selvreguleringsprincippet var praktisk løst, modificeredes og simplificeredes af hans Medarbejder Duboscq. I sin ændrede Skikkelse nyder Regulatoren endnu megen An- seelse og anvendes f. Ex. udelukkende ved den store Opera i Paris, hvis Elektriker Duboscq er. Kullene sæt- tes i Bevægelse ved et Urværk og fjærnes fra hinanden ved en Elektromagnets Indvirkning paa et Anker. En tredje Franskmand, Serrin, har konstrueret en Regulator, som allerede skriver sig fra 1859, og som siden den Tid paa Grund af de gode Resultater, man har opnaaet med den, har vundet stor Udbredelse navnlig til Fyrtaarns- belysning i Frankrig og England. Kullene nærme sig til hinanden ved Vægten af den øverste Kulholder, og Af- standen reguleres ved en Elektromagnet. Det samme er Tilfældet med det bekjendte Berliner Firma Siemens & Halskes Regulator, der er konstrueret af dets Elektriker v. Hefner-Alteneck og er noget simplere i sin Indret- ning end Serrins. Begge de to sidst omtalte Regulatorer, i hvilke Mekanismen ligesom i Duboscqs er anbragt un- der Kullene, ere nærmere beskrevne i min tidt nævnte Afhandling i den tekniske Forenings Tidsskrifts 2den Aargan g. Cromptons Regulator, som i den senere Tid har begyndt at vinde Terrain i England, har Regulerings- mekanismen anbragt over Kullene. Den er. som Pl. II, Fig. 15 viser, indesluttet i en Glascylinder med en øvre og en nedre Dækplade. Den nedre Kulholder B' gaar isoleret igjennem sidst nævnte Dækplade og staar i For- bindelse med Traadvindingerne paa Elektromagneten G. Gaar Strømmen ikke igjennem denne, hæver Spiralfjederen D Holderen B‘, indtil den paa samme fast anbragte Ring // støder imod Pladen b. B‘ hæver ligeledes Elektro- magnetens Anker g, paa hvis øvre Flade en lille Jærn- plade 71, som kan dreje sig imellem Staalspidser ved h‘, er fastgjort. Vægten af h er lidt mindre end Spiralfjederen ?’s Spændkraft, som regaleres nøje ved Skruen l'. h bærer en krum Arm KK', som alt efter Es Stilling trykker paa Bremsehjulets E Omkreds eller ikke. Es Axel staar ved et Hjulværk i Foi’bindelse med den øvre Kulholder (?', hvis Vægt nærmer Kulspidserne til hin- anden. Gaar Strømmen ikke igjennem Lampen, berøre Kullene som i de fleste Regulatorer hinanden; indledes Strømmen, bliver Elektromagneten magnetisk og tiltrækker Ankeret q og Pladen h, hvorved den nedre Kulholder B' sænkes og den øvre C' fastholdes ved KKF Tryk paa Bremsehjulet E. Fortæres Kullene efterhaanden, voxer Afstanden imellem Spidserne, og Strømmen svækkes. Ankeret g fastholdes, indtil Strømstyrken har naaet et vist Minimum; men selv ved den mindste Forandring i Strømstyrken, frigjøres Pladen h, KK‘ slipper Bremse- hjulet, og det øvre Kul synker et lille Stykke, til Strøm- styrken atter er normal. Er Lampen godt indstillet, svinger h stadig frem og tilbage, og det øverste Kul synker saaledes langsomt og jævnt ned, hvilket er en Fordel i Sammenligning med andre Lamper, hvis Regu- lering er baseret paa større Forandringer i Strømstyrke, og hvor Afstanden imellem Kulspidserne under Brænde- tiden derfor svinger imellem større Grænser, saa at Lyset bliver mindre jævnt. Crompton indretter ogsaa Lamper med 2 Par Kul, hvoraf det ene tændes, naar det andet er forbrugt. Burgins Regulator (Pl. II, Fig. 16) beror paa et lignende Princip, kun er her Fjederen fast og Bremsehjulet bevægeligt. Elektromagneten E paavirker et Anker A, som selv er en Elektromagnet med sine Poler modsat E's, og som for oven bærer en Axel med Bremsehjulet R, imod hvilket Fjederen F kan trykke, og en Skive C, til hvis Omkreds er befæstet en Snor, der gaar over Skiven I til Enden af den nedre Kulholder. Naar Regulatoren ikke er i Funktion, berøre Kulspidserne hinanden ; indledes Strømmen, tiltrækker Elektromagneten Ankeret, som der- ved hæver sig tilligemed Bremsehjulet, hvorved det nedi’e Kul fjærner sig fra det øvre, indtil Fjederen F bremser Hjulet. Voxer Afstanden imellem Kulspidserne, svækkes Strømmen, E slipper A, som synker, og derved hæves det nederste Kul, indtil Afstanden atter bliver den rette. Ved den beskrevne Anordning forbliver det ene Kul fast, saa at det lysende Punkt efterhaanden flytter sig. Bür- gin har imidlertid ogsaa konstrueret Regulatorer med fast Brændpunkt, som bero paa det samme Princip, og Regu- latorer med et dobbelt Kulpar som nævnt for Cromptons Regulator. Jaspars (Belgien) Regulator vakte paa Udstillingen i Paris en ikke ringe Opsigt paa Grund af sit jævne, rolige Lys, sin simple Konstruktion og den Maade, hvor- paa den var ophængt. Lampen var nemlig anbragt i en lukket Lygte under Loftet, saa at man ikke saa selve Lyscentret, hvis Straaler derimod, sendtes ud i Lokalet ved Tilbage- kastning fra en over Lampen anbragt Metalskjærm, hvor- ved Lyset dels fordeltes godt over det hele, uden at give skarpe Skygger, dels ikke generede Øjet. Medens der i de tidligere beskrevne Regulatorer benyttes Elektromagneter til Reguleringen, anvender Jaspar en Solenoide. Det øver- ste Kul (Pl. II, Fig. 17) staar i Forbindelse med den positive Polklemme (Lampen er bestemt til ensrettet Strøm) og bæres af en Stang A, som er isoleret fra Lampens øvrige Dele og for neden har en Arm, der ved en Snor er befæstet til Omkredsen af en Skive G. Det nederste Kuls Holder B staar i ledende Forbindelse med Lampelegemet og den negative Polklemme; dens nedre Del er af Jærn og gaar ned i en Solenoide C, som udgjør en Del af Strøm- men, samt er for neden ved en Snor forbunden med Om- kredsen af en Skive med halv saa stor Diameter og paa 2*