Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

12 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. samme Axel som Skiven G. Det positive Kul bevæger sig altsaa samtidig med, men dobbelt saa hurtig som det negative. Ved Siden af Solenoiden er der en Cylinder D, fyldt med Kviksølv, i hvilket der med et vist Spille- rum bevæger sig et Stempel H, hvis Stang L er for- bunden med den nedre Kulholder. En Kontravægt F er anbragt paa en VægUtangsarm, hvis Ende ved en Snor ei' forbunden med en tredje Skive paa samme Axel som de to foregaaende Skiver. Kontravægten kan ved en ud- vendig Skrue K flyttes paa Vægtstangsarmen. En anden Kontravægt E er anbragt imellem Egerne paa først nævnte Skive og tjener til Regulering af Solenoidens Virksomhed. Lampen arbejder paa følgende Maade: Før Strømmen indledes, berøre Kullene hinanden ; indledes den, tiltrækker Solenoiden den nedre Kulholder, og Kullene fjærne sig fra hinanden til en for Strømmen passende Afstand. Naar Kullene fortæres, voxer deres Afstand og dermed Mod- standen i Buen, Strømmen svækkes, Solenoiden taber en Del af sin Kraft, og Vægten af det øverste Kuls Holder nærmer Kullene til hinanden til den rette Afstand. Kon- travægten F, som modvirker den øvre Kulholder, tjener til at regulere dens Virkning efter Strømmens Styrke og gjør det muligt at benytte Lampen til forskjellige Strøm- styrker. Stemplet 11 gjør den negative Kulholders Be- vægelser jævne, da der kun er ringe Plads for Kviksølvet imellem Stemplet og Cylinderens Vægge, og gjør tillige den ledende Forbindelse bedre. Da Solenoiden paavirker Jærnstangen desto stærkere, jo mindre Stangen er nede i den. ville Kullene fjærnes for meget fra hinanden hen imod Slutningen af Brændetiden. Dette modarbejdes ved Kon- travægten E paa den store Skive, idet denne Vægt, som kan nærmes til eller fjærnes fra Skivens Centrum efter Strøm- mens Styrke, forøger eller formindsker Solenoidens Virk- ning, eftersom den er paa samme eller modsat Side af den, hvilket sidste finder Sted hen imod Slutningen af Brændetiden, hvor den negative Stang er højt oppe. /?• Regulatorer til delt Lys (régulateurs polypho- tes). Efterat Jablochkoff i 1878 ved sine „bougies électriques“ havde vist, at det var praktisk muligt at dele Voltabuen o: at anbringe flere Lys paa den samme Strøm, og tillige havde indført betydelige Simplifikationer i Lysgiverens Konstruktion, hvorved Spørgsmaalet om den elektriske Belysnings Anvendelse i det store gjorde et mægtigt Skridt fremad, var der talrige Elektrikere, som toge fat paa Sagen og konstruerede særegne Regulatorer til delt Lys. Der findes vel fra tidligere Tid, ja allerede fra Halvtredserne, forskjellige Forslag til en Deling af Lyset fra den samme Elektricitetskilde; man har saaledes f. Ex. forsøgt fra Elektricitetskildens Poler at udsende flere Ledninger, hver til sin Lampe, eller at overføre den samme Strøm igjennem et hurtig roterende Kontakthjul vexelvis til flere Lamper; men disse Forsøg have paa Grund af det forholdsvis lave Udviklingstrin, Sagen den Gang stod paa, ikke ført til noget praktisk Resultat. Det var først i 1879, at det lykkedes ved en Forgrening af Ledningen at indføre et Princip for Reguleringen, der gjorde det muligt at. anbringe flere Regulatorer paa den samme Strøm, uden at den enes Virksomhed influerer paa de andre. Pr incippet for Reguleringen var i Grunden allerede anvendt af Lacassagne og Thiers i en af dem i 1855 konstrueret Regulator, men man havde den (rang ikke Lysets Deling for Øje, og Regulatoren var i det hele taget kompliceret; ligeledes foreslog de Changy i 1852 at anvende Strøm forgreninger til Deling af det af ham opfundne Grlødelys med Platinspiraler. J de egentlige polyfote Regulatorer, som ere be- stemte til at anbringes paa Ledningen efter hverandre, forgrener Strømmen sig til to Grene i selve Lampen og deles saaledes i en Hovedstrøm, Arbejdsstrømmen, som giver Lyset, og i en Bistrøm, som sørger for Regule- ringen. Eftersom Reguleringen foregaar ved de to Strøm- mes Differentsvirkning alene, eller ved at denne mod- virker en mekanisk Kraft, kunne Regulatorerne deles i Differentiallamper og Derivationslamper. I sidst nævnte Lamper er det nødvendigt ved en Stilleskrue at regulere den mekaniske Kraft efter Strømmens Styrke, hvilket ikke behøves ved Differentiallamperne. Fremdeles kan til de polyfote Regulatorer henregnes Griilchers System, der vil blive omtalt for sig. 1. Derivationslamper. Strømmen forgrener sig i Lampen i en Hovedstrøm, som gaar igjennem Kullene, og i en Bistrøm, som føres uden om Kullene og atter forener sig med Hovedstrømmen efter at have passeret en Elektromagnet eller en Solenoide med meget tynd I raad, altsaa med stor Modstand. Naar Lysbuen har den rette .Længde, gaar kun en forsvindende Del af Strømmen igjennem Biledningen, og Elektromagnetens Anker eller Solenoidens Stang fastholder da den Mekanisme, som nær- mer Kulspidserne til hinanden. Bliver Buen længere, voxer Modstanden i den, en større Del af Strømmen gaar igjennem Biledningen, Ankeret eller Stangen tiltræk- kes, Mekanismen gives fri, og Kulspidserne nærme sig til hinanden til den rette Afstand. Da Strømmene altid for- deler sig til de to Forgreninger i Lampen i omvendt For- hold af Modstandene i dem og atter samles igjeu, vil det let ses, at den ene Lampes Regulering ikke kan indvirke paa de andres paa samme Ledning. Serrins Regulator er af Lontin indrettet til delt Lys ved nogle mindre Forandringer, af hvilke den væsen- ligste er, at Elektromagneten er forsynet med meget tynd Praad for at kunne yde en stor Modstand og er indskudt paa Biledningen. Cromptons og Biirgins .Regulatorer (Pl. II, Fig. 15 og 16) kunne ligeledes gjøres polyfote, først nævnte ved at forandre Fjederen I til en lille Elektromagnet med stor Modstand, som indskydes paa en Biledning, sidst nævnte ved at lade en Hovedstrøm gaa igjennem Elektromagneten E og Kullene og føre en Bistrøm uden om Kullene igjen- nem Ankeret A's Ledning, som gives en meget stor Mod- stand og en aaadan Retning, at Ankerets Poler faa samme Fortegn som de tilsvarende i Elektromagneten E og altsaa frastødes, naar deres Magnetisme, der under normale For- hold er forsvindende, forøges o: naar Strømmen i Biled- ningen tiltager, fordi Modstanden i Lysbuen voxer. Mersannes (Frankrig) Regulator er indrettet til Kul af betydelig Længde, altsaa med lang Bræudetid, idet de glide imellem Friktionsruller, som drejes af et Urværk, saa at altid kun et mindre Stykke af Kullerne er ind- ! skudt i Strømmen. Regulatoren har paa sin Biledning to Elektromagneter med tynd Traad, hvoraf den ene re-