Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 13 gulerer Urværkets Gang, medens den anden, hvis Mod- stand er størst, tjener til at fjærne Kulspidserne til den rette Afstand, naar Lampen skal tændes. Mersannes noget komplicerede Apparat forefindes i to Typer, nemlig med vertikale eller med horisontale Kul. Grammes Regulator (Pl. II, Fig. 18) har en Elek- tromagnet A med tyk Traad, hvis Anker C bærer to Stænger E, for neden forenede med Kulholderen G og for oven hagede paa Spiralfjedrene R, som stræbe at fjærne Ankeret fra Elektromagneten. Den øvre Kulholder er forsynet med Tænder, som gribe ind i et Tandhjul, hvis Bevægelser overføres paa et lille Vingehjul. Dettes Vinger stoppes af Pladen S, som er fastgjort til den toarmede Vægtstang L, der paa den anden Arm bærer Ankeret 1, som fra den ene Side paavirkes af Elektromagneten B, fra den anden af Spiralfjederen U. L bærer tillige Skruen M, som støder imod den bøjede Fjeder N, naar I ikke er tiltrukket. Hovedstrømmen gaar fra den positive Pol- klemme til den øvre Kulholder, igjennem Kullene til den nedre Holder, derfra igjennem Elektromagneten A til den negative Polklemme. Bistrømmen gaar fra den øvre Kul- holder igjennem lr, L, Al og X til Elektromagneten B, som er forsynet med meget fin Traad, og derfra til P i den nedre Kulholder. Naar Lampen skal tændes, berøre Kullene ikke hinanden, og Strømmen gaar da alene igjen- nem B; I tiltrækkes, S frigjør Vingehjulet, den øvre Kulholder _Z) synker, og Kullene komme i Berøring med hinanden. I samme Øjeblik sluttes Hovedstrømmen, B slipper sit Anker, og Vingehjulet stoppes, medens A til- trækker C, og det nedre Kul synker til den rette Afstand. Naar Afstanden imellem Kulspidserne bliver for stor, svækkes Hovedstrømmen, og Bistrømmen forstærkes, B tiltrækker I, og det øvre Kul synker, men stoppes strax igjen, idet Kontakten imellem Al og N afbrydes, og $ kommer i Indgribning med Vingehjulet, hvorved Kontakten atter sluttes og gjør B rede til paany at træde i Virk- somhed. Er alt godt afpasset, drejer Vingehjulet sig jævnt, og Reguleringen er kontinuerlig. lAeston søger i sin Regulator (Pl. II, Fig. 19) ved Anvendelse af en saa kaldet Differential-Magnet at gjøre Lamperne paa samme Strøm endnu mere uafhængige af hverandre, end det kan opnaas med almindelige Elektro- magneter, hvis Styrke nok varierer, men ikke propor- tionalt med Forandringerne i Lysbuen. Som vist i Fig. 19« er det nedre Kul C* fast, det øvre C bevægeligt, idet det er fastgjort til en Stang R, som gaar op igjen- nem en lille Cylinder, der indeholder Reguleringsmekanis- men. Denne er fremstillet i Fig. 196. Naar Strømmen ikke er indledet, synker R frit ned, indtil Kullene be- røre hinanden, og den øvre Ende af Ankeret AA, som fastholdes af Staalfjedrene N og O, er da lige under den øverste Jærnkjærne i Elektromagneten Al Al. Denne hæ- ver, naar Strømmen indledes, Ankeret og den med samme forbundne Vægtstang C, som tager R med sig, hvorved altsaa Kulspidserne fjærnes fra hinanden. Elektro- magnetens Indflydelse paa A modvirkes af Fjederen S, som stræber at drage A nedad, og hvis Spændkraft kan re- guleres ved en Skrue. For at gjøre Ankerets Bevægelser jævne, er det sat i Forbindelse med et Stempel P, der glider i en Beholder G med Glycerin. Stemplet bestaar af en fast og en drejelig Skive, begge med 3 Indsnit paa i Omkredsen, og den løse Skives Indsnit kunne da skydes mere eller minch’e ind under den fastes, hvorved der ydes en mindre eller større Modstand imod Stemplets Nedtryk- ning i Glycerinen. Hver af Hesteskomagneterne MAI's Kjærner le (Fig. 19 c) er beviklet med 3 særskilte Lag, hvoraf det inderste og det yderste J‘ danne én Ledning af tynd Traad. medens det mellemste d er af tykkere Traad og er omviklet i modsat Retning af de to andre. Hovedstrømmen gaar igjennem begge Kjærners d’er, Bi- strømmen igjennem alle fire /’er, og de to Strømme mod- virke saaledes hinanden. Hovedanordningen er vist i Fig. 19«; Strømmen indledes ved A, hvor den forgrener sig i en Hovedstrøm, som gaar igjennem Elektromagnetens tykke Spoler, derfra til det øvre Kul og igjennem det nedre Kul og Stangen E til Polklemmen B, og en Bi- strøm, som gaar igjennem Elektromagnetens tynde Spoler til B. Naar Afstanden imellem Kulspidserne voxer, svækkes Hovedstrømmen, og Bistrømmen tiltager, Elektro- magneten taber i Styrke, Ankeret synker og tager det øvre Kul med, indtil Afstanden imellem Spidserne igjen er den rette. Westons Regulator roses for sin gode og jævne Regulering og er antaget af „The United States Electric Lighting Company“. Brush benytter i sin Regulator en dobbelt Solenoide, anbragt over Kullene; Lampens hele Indretning er simpel, men den arbejder ikke desto mindre paa en meget tilfreds- stillende Maade. Ligesom ved Grammes og Westons Lamper er det nedre Kul fast, og efterhaanden som det fortæres, synker det øvre efter ved sin egen Vægt. Begge Solenoidens Traadruller bestaa indvendig af en tyk Traad, som er indskudt paa Hovedledningen, der gaar til Kul- lene, og udvendig af en tynd Traad i talrige Vindinger, som er indskudt paa Biledningen, der forener begge Lam- pens Polklemmer. De tynde Traadvindinger gaa i mod- sat Retning af de tykke og ville altsaa neutralisere eller svække disses Indflydelse paa Solenoidens Jærnstænger, hvortil skal bemærkes, at Forholdet imellem Modstan- dene i de to Traade er et saadant, at ved normal Længde af Lysbuen gaar kun 1 °/o af Strømmen igjen- nem den tynde Traad, og at den tykke Traads Ind- flydelse altsaa da er den langt overvejende. Voxer Læng- den af og altsaa Modstanden i Lysbuen, gaar en større Del af Strømmen igjennem den tynde Traadrulle, hvorved Solenoidens tiltrækkende Kraft svækkes saa meget, at Vægten af den øvre Kulholder faar Overtaget og bringer Kulspidserne nærmere til hinanden. Bliver Afstanden imellem Kulspidserne for lille, tiltager Hovedstrømmen og derigjennem Solenoidens Tiltrækning, saa at Spidserne fjærne sig fra hinanden. I Pl. II, Fig. 20 a er Lampen fremstillet, medens Fig. 20 c angiver Princippet for dens Indretning. Ved X og }’ findes der Kroge, i hvilke Lampen ophænges paa tilsvarende Øskener, som staa i Forbindelse med Ledningstraadene, saa at Strømmen træ- der ind ved X og ud ved l7. Hovedstrømmen (den hele Linje) fordeler sig til Solenoidens Traadruller H og H‘ i to Grene, som atter forenes til én Strøm, der ved N ledes til den øvre Kulholder, hvornæst Strømmen gaar igjennem Kullene og Stangen D til l7. Bistrømmen (den punkterede Linje) gaar fra X til Elektromagneten T, hvis Betydning