Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

14 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. senere skal forklares, derfra til Solenoiden og fra denne til Y. Solenoidens Jærnstænger ere for neden forenede ved en Tværstang, som bærer den faste Gaffel C med Ringen W, der fatter om den øverste Kulholder, Naar Strømmen ikke er indledet i Lampen, kan Kulholderen frit glide igjennem W, og det øvre Kul berører da det nedre ; indledes (Strømmen, gaar Hovedmassen af den igjen- nem Solenoidens tykke Traad, Jærnstængerne tiltrækkes, hvorved C hæves, og W kommer til at indtage en lidt skraa Stilling, i hvilken den fastholder den øvre Kulhol- der, saa at det øvre Kul fjærner sig fra det nedre, og Lysbuen dannes. Naar en Lampe slukkes, eller Mod- standen i Lysbuen af en eller anden Grund bliver for stor, gaai’ Hovedmassen af Strømmen igjennem den tynde Biledning, og man udsætter sig da for, at denne ophedes for stærkt, og at de andre Lamper paa samme Strøm ville slukkes. For at forebygge dette træder Elektromagneten T i Virksomhed. Den er omvundet saa vei med en tyk som med en tynd Traad, men i samme Retning, og deres magnetiserende Virkninger ville saaledes forstærke hin- anden. Elektromagnetens Anker A sidder paa Enden af en enarmet Vægtstang B, som tillige bærer en Kontakt Al4. En Forgrening af Hovedledningen gaar fra X igjennem Spiral fjederen R og B til Kontakten /V', hvornæst den fortsættes igjennem en tilsvarende Kontakt M, til hvilken den nedre Ende af Elektromagnetens tykke Traadbevikling er befæstet, og derfra igjennem denne til Y. Elektro- magnetens tynde Ledning udgjør en Del af Lampens Bi- ledning. Naar Strømmen igjennem denne tiltager stærkt, fordi Kullerne fjærnes altfor meget fra hinanden, tiltræk- ker T sit Anker, og Ledningen X R M Y sluttes. Strømmen finder igjennem denne en Vej med ringe Mod- stand og afledes næsten fuldstændig fra Solenoiden, indtil det øvre Kul atter berører det nedre; sker dette ikke af en eller anden Grund, f. E. fordi Lampen er brændt ud, vedbliver Kontakten MM' at være sluttet, og Strømmen fortsætter saaledes uhindret sin Vej til de følgende Lamper. Brush benytter forkobrede Kul, beregnede til 8 Ti- mers Brændetid. Vil man have Lamper, som skulle brænde i 16 Timer, anbringer han to Par Kul i dein, som vist i Fig. 206. Lampen er saaledes indrettet, at naar det ene Kulpar er forbrugt, tænder det andet sig af gig selv. Mekanismen, som bevirker dette, er yderst simpel og er antydet i Fig. 20 d og e. Begge Kulpar benytte den samme Solenoide C, hvis .Jærnstang P for neden bærer den fri Ende af en enarmet Vægtstang L. Paa denne er ophængt Trekanten K, hvis nedre Hjørner have Gafler, der gribe om Ringene Wl og W~, som om- fatte de øvre Kulholdere Rl og Rl. Da Gaflen ved AV- er lidt videre end Gaflen ved W, griber ffl-, naar K hæves, tidligere fat i R- end Wl i Rl, og følgelig løftes R2 mere end Rl, o: Lysbuen danner sig imellem det venstre Kulpar, hvor Modstanden er mindst. Da under .Reguleringen begge Kulpar hæves og sænkes samtidig, er Afstanden imellem de højre Kul altid størst, og Lysbuen vedligeholdes saaledes imellem de venstre Kul. Naar disse ere fortærede saa meget, at Spidserne ikke kunne mødes, naar Trekanten er nede, komme de to andre Kul i Berøring med hinanden, og Lysbuen danner sig da imellem dem. Paa samme Maade kan der anbringes 3 Kulpar i den samme Lampe, som saaledes kan brænde uafbrudt i 24 Timer. Ved den beskrevne Konstruktion synker Lyscentret, efterhaanden som det nedre Kul bliver kortere. Skal f. Ex. ved Lampens Anvendelse i Linse- eller Spejlappa- rater Lyscentret forblive uforandret, gjøres begge Kullene bevægelige saaledes, at de samtidig nærme sig til eller fjærne sig fra hinanden, og at det øvre, det positive Kul, bevæget- sig dobbelt saa hurtig som det negative. 2. I) i f fe ren ti allam p e r. I disse beror Regu- leringen alene paa Differentialvirkningen af to Forgre- ninger, hvori Strømmen deler sig i .Lampen, idet den ved i Derivationslainperne anvendte mekaniske Kraft, i Regelen Vægten af den øverste Kulholder, som modvirker Strøm- men, erstattes ved Tiltrækningen af en paa Biledningen indskudt Elektromagnet eller Solenoide. Al Indstilling af Fjedre eller lign., som ved andre Regulatorer tjener til at regulere Forholdet imellem de hinanden modvir- kende Kræfter efter Strømmens Styrke, falder bort ved Differentiallamperne, idet Forandringer i Strømstyrken ved disse ikke influerer paa Forholdet, i hvilket Strømmen fordeler sig til de to Forgreninger i Lampen, og altsaa heller ikke paa deres relative Virkning. Differential- lamperne ei'e af en ganske ny Datum, og det er Siemens & Halske, som har Æren af at have indført dem i Praxis. Siemens & Halskes Differentiallampe efter v. Hefner- Altenecks System er fremstillet paa Pl. Il, Fig. 21. Det nedre Kul er fast, det øvre bevægeligt, og Regule- ringsmekanismen er anbragt øverst i Lampen. Strømmen træder ind til venstre ved Polklemmen L og forgrener sig i en Hovedstrøm, som gaar igjennem en Solenoide R med tyk Traad, derfra til Drejningspunktet d for Vægt- stangen ec', ad det paa denne ophængte Stykke A til Tandstangen Z, igjennem Kullene til Polklemmen L‘, og en Bistrøm, som gaar direkte til L‘ efter at have pas- seret en Solenoide T med tynd Traad i mange Vindinger og altsaa med betydelig Modstand. Begge Solenoider have eii fælles Jærnstang SS, fastgjort til Vægtstangen CC1. Stykket A bærer for oven en enarmet Vægtstang y med en Kjærv, som passer til m, der er Forlængelsen af det paa A ophængte Pendul jj’s Stang; denne bærer i Ophængningspunktet Spærhagen B, hvortil svarer Spær- hjulet r, hvis Axel har sine Lejer i A og bærer et lille Tandhjul, som er i Indgribning med Tandstangen Z, der- ved Styrestangen c“ bringes til at bevæge sig Uge op og ned, naar cc' svinger. Naar Strøminen indledes, have Kullene en vilkaarlig Stilling og ere f. Ex. fjærnede fra hinanden. Strømmen er da henvist til Solenoiden T, som tiltrækker Stangen SS; cc' svinger om d, Stykket A synker, indtil y støder imod Stoppeskruen v, og m bliver fri af Kjærven. Z synker nu ned, til Kullene berøre hinanden, idet dog Bevægelsen langsomgjøres ved Ri Indgribning i Spærhjulet, som reguleres af Pendulet. Ved Kullenes Sammenstød gaar Hovedstrømmen igjennem Solenoiden R, som drager Stangen S nedad, hvorved A hæver sig, m griber ind i Kjærveu og standser Hjul- værket. og Kullene fjærnes fra hinanden, saa at Lysbuen kan danne sig imellem Spidserne. Da Modstanden i Ho-