Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1831. 15 vedledningen forøges med Modstanden i Buen, voxer igjen Strømmen i Solenoiden T, det øvre Kul synker og saa- ledes fremdeles, indtil ved en bestemt Modstand i Buén I?’s og T’s Tiltrækninger paa £ holde hinanden i Lige- vægt. Efterhaauden som Kullene fortæres, tiltager Strøm- men i T, og £ hæver sig langsomt, medens den øvre Kul- holder synker, indtil m udløses: da falder Tandstangen jævnt ned, Lysbuen forkortes, Hovedstrømmen bliver stærkere, Vægtstangsarmen c' hæves o. s. v. Siemens Differentiallarope har ligesom Brush’s Re- gulator en selvirkende Kontakt, der sluttes, naar Lampen gaar ud, og hvorved denne udelukkes af Strøniløbet, uden at Ledningen afbrydes. Den beskrevne Form for Lampen med foranderligt Lyscentrum er den almindelige; ved mindre Ændringer kan den imidlertid let omdannes til en Lampe med fast Lyscentrum. Differentiallampen kan benyttes saa vel med ensrettet som med vexlende Strøm, men Fabrikanten foretrækker i Keglen det sidste. Plette & Krtziks Diffeientiallamjje, ogsaa kaldet „lampe Pilsen“ efter Opfindernes Opholdssted, er vibt paa PI. .11, Fig. 22. Der benyttes ensrettet Strøm, som træder ind ved P og ud ved P‘. Hovedstrømmen gaar fra P til Z, igjennem en øvre Solenoide $ med tyk Traad og laa Vindinger, derfra til Vindingerne af en lille Elektro- magnet Jf, fra denne igjennem Kullene K og K‘ og til P, som Pilene angive. Bistrømmen gaar fra Ptil E. igjennem en nedre Solenoide S' til P og derfra til P'; Solenoiden S' bestaar for oven af nogle Lag tyk Traad for neden af talrige Vindinger tynd Traad s27 og faar saa- ledes allerede ved en svag Strøm samme magnetiske Kraft som 8. Solenoiderne omslutte et fælles Rør A, i hvilket Jærnkjærnen, som bærer den øvre Kulholder, er anbragt. Da en Solenoides A irkning paa dens Jærnkjærne voxer, naar Kjærnens Tværsnit og det Stykke, den naaer ned i Solenoiden, aftager, har man givet Kjærnen en dobbelt konisk Form, hvorved opnaas, at Virkningen paa et be- tydeligt Stykke af Kjærnen bliver den samme. Jærn- kjærnen er ved Snore forbunden med Omkredsen af to Skiver B, hvis Axler bære Skiver med halv saa stor Diameter, der ved Snore ere satte i Forbindelse med den nedre Kulholder. Det vil let ses, at naar det øvre, det positive, Kul synker, vil det nedre, det negative, stige balvt saa meget som hint, saa at Lyscentret bevarer sin Stilling i Rummet. Solenoiderne og Jærnkjærnen ere konstruerede saaledes, at der er Ligevægt imellem hines Virkninger paa denne, naar Lysbuen har en bestemt Længde. Voxer Længden ved Kullenes Forbrænding, svækkes Hovedstrøm- men, og &’s Tiltrækningskraft forøges, saa at Jærnkjærnen synker, og Kullene nærme sig til hinanden, indtil Afstanden imellem Spidserne atter er den rette. Da Vægten af Jærn- kjærnen og den øvre Kulliolder igjennem Skiverue holdes i Ligevægt af den nedre Kulholders Vægt, er det alene Difierentialvirkningen imellem de to Forgreninger, hvori Strømmen deler sig, som bestemmer Kullenes Bevægelser, og Lampen er altsaa i Ordets reneste Betydning en Diffe- rentiallampe; den synes saaledes at indeholde de bedste Betingelser for en jævn og regelmæssig Regulering, uaf- hængig af de andre Lamper paa samme Ledning, hvilket Maal tilmed er naaet ved yderst simple Midler. Den tidligere omtalte Elektromagnet M, som er iud- | skudt paa Hovedstrømmen, har til Formaal at forhindre I Strømmens Afbrydning, naar en Lampe gaar ud. Elek- tromagnetens Anker B er fastgjort paa Enden af en to- armet Vægtstang, som kan dreje sig om C, og hvis anden i A rm bærer Kontaktskruen Q, der sidder lige over for en lignende Kontaktskrue I) i en fra Solenoiderøret isoleret Arm, som ved Ledningstraaden O ei’ forbunden med den nedre Ende G af den tykke Traad i den nedre Solenoide, fra hvilket Punkt G ogsaa den tynde Traad s2 begynder. Gaar Hovedstrømmen igjennem S, tiltrækker M sit Anker, og der er da ingen Kontakt imellem Q og !)■ Slukkes Lampen af en eller anden Grund, ophører Hovedstrømmen, M slipper sit Anker, Kontakterne Q D og EL sluttes, og Strømmen gaar da fra P igjennem ZE, Sr, GO, DQ, H til P' og derfra til den næste Lampe. 3. Gi'dchers System. Østerrigeren Gülchers Regu- lator er efter hele sin Konstruktion en monofot Lampe, idet det er Vægten af den øvi’e Kulholder, som nærmer Kullene til hinanden, og en paa Strømmen indskudt Elek- tromagnet, der regulerer Afstanden. Den medtages allige- vel her, da den Maade, livorpaa Giilcher anbringer Lam- perne paa Ledningen, gjør det muligt at anvende dem til delt Lys, uden at den enes Regulering influerer paa de andres. Han indskyder dem nemlig ikke som ved de tidligere nævnte Systemer efter hverandre paa Led- ningen. men ved Siden af hverandre o: paa For- bindelsesledninger imellem ELovedledningstraadene. Dette System betinger ikke Lampens Konstruktion, og en hvil- ken som helst monofot Regulator vil kunne benyttes paa samme Maade, naar Elektricitetskilden er indrettet derefter. Regulatorens Konstruktion ses af Pl. II, Fig. 23. Kulholderne ere ved Skiver og Snore forbundne med hinanden, saaledes at de samtidig nærme sig til og fjærne sig fra hinanden, og at det øvre, det positive, Kul bevæ- ger sig dobbelt saa hurtig som det nedre, det negative, saa at Lyscentr^t bevarer sin Plads. Strømmen ledes ind ved a, hvorfra den igjennem p gaar til tvende fra Lampen isolerede Opstandere b, der bære Tapperne for en Metal- ring c, i hvilken Elektromagneten d er anbragt. Enderne af dennes Jærnkjærne ere sphæriske med Centrum i Tappeaxen og i Kjærnens Midtlinje og ere bedækkede med et tyndt Messingovertræk, dels til Beskyttelse mod Rust, dels for at forhindre en for stærk Vedhængning imellem Jærnkjærnen og de Jærndele, hvorpaa den virker. Fra b føres Strømmen videre til c, igjennem Elektromagnetens Vindinger til den Jærnkjærnen berørende Jærnstang f, der er den nedre Ende af den øvre Kulliolder, igjennem Kullene og tilbage til den negative Polklemme q. Ud for den modsatte Ende af Elektromagnetens Jærnkjærne er anbragt Jærnprismerne h og i, først nævnte fast anbragt paa Lampestativet, sidst nævnte fastgjort til en Fjeder e. En Fjeder, hvis Spænding kan reguleres ved en Skrue, som virker paa Vægtstangen k, hvortil Fjederen er befæstet, trykker paa en Arm paa Ringen c og hæver derved den højre Ende af Elektromagneten til Berøring med Regu- leringsskruen l, saa længe Strømmen ikke er indledet. Sker dette, fastholder Elektromagneten den øvi’e Kulholder men tiltrækkes samtidig af h, hvorved Kullene fjærnes fra hinanden, og Lysbuen danner sig. Naar Kullene ere