Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

16 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. noget fortærede, svækkes Strømmen saa ineget, at Fjederen faar Overvægt over A’s Tiltrækning, og Elektromagnetens højre Ende hæver sig da til Berøring med l, hvilket svarer til Lysbuens normale Længde. Voxer denne, svækkes Strømmen endnu mere, Elektromagneten slipper f, og Kulspidserne nærme sig til hinanden. Den lille magne- tiske Bremse i, som tiltrækkes af Elektromagneten, gjør dennes Bevægelser jævne og virker efter Opfinderens Mening bedre end mekaniske Bremser, da dens hæmmende Virkning bliver proportional med Strømmens Styrke. Det vil af det foregaaende ses, at Lampen er baade simpel og solid, hvilket i økonomisk Retning ikke er uden Be- tydning. Den beskrevne Form er ikke den, som benyttes i industrielle Øjemed, idet Gülcher hertil har konstrueret en Hængelampe efter samme Princip, hvor Regulerings- mekanismen er anbragt over Kullene. Det, som gjør Regulatoren anvendelig til delt Lys, er, som tidligere nævnt, det af Gülcher antagne System for Lampernes Anbringelse paa Forbindelsesledninger imel- lem Hovedledningerne, ved hvilket Lamperne gjensidig regulere hverandre. Haves saaledes to Lamper, A og B, anbragte paa den angivne Maade, saa vil, naar Afstanden imellem Kulspidserne bliver for stor i B, Strømmen, som gaar igjennem A, forstærkes, og Elektromagneten i A fjærner da Kullene fra hinanden; men samtidig svækkes Hovedstrømmen, Æs Elektromagnet slipper den øvre Kul- holder, og Kullene nærme sig til hinanden, hvoraf følger, at Strømmen igjennem B bliver svagere, saa at Afstan- den imellem Kullene ogsaa her bliver mindre. Den ene Lampe regulerer saaledes den anden og derigjennem sig selv. Det samme er Tilfældet, naar tre eller flere Lam- per indskydes ved Siden af hverandre imellem Hovedled- ningstraadene. Det gjælder nu om at faa Strømmen ligelig fordelt til samtlige Ledninger o: at egalisere Mod- standen i de forskjellige Forgreninger. Dette opnaar Gülcher, som Fig. 23 a viser, paa følgende Maade. Efter Lampernes Antal og Ledningernes Længde bestemmes Ledningens Tværsnit for Hovedstrømmen S, og det for- deles da paa lige saa mange, lige tykke Traade, som der er Lamper. Traadene samles i Kabler, som udgaa fra Maskinens Poler, og fra hvilke der efterhaanden afledes en af Traadene til hver Lampe, saaledes at den første Lampe paa Kablet fra den positive Pol bliver den sidste paa Kablet fra den negative Pol. Ved den her beskrevne Fremgangsmaade bliver den ydre Modstand i Ledningen kun lille, hvoraf følger, at Elektricitetskilden maa give en Strøm med stor Mængde, men med ringe Spænding, og Gülcher konstruerer derfor til sit System en dynamo-elektrisk Maskine, som tilfreds- stiller disse Fordringer, altsaa med ringe indre Modstand. I Sammenligning med andre Systemer, hvor Lamperne indskydes efter hinanden paa Ledningen, og hvor Strøm- men derfor maa have en højere Spænding, angiver han som Fordele ved sit, at Lyset blivei’ hvidt og roligt, at Antallet af Lamper paa samme Strøm kan være meget stort, at flere Lamper kunne slukkes, uden at det influerer synderlig paa de andre, og at paa Grund af Strømmens lave Spænding en Berøring af Lamper eller Traade er fareløs, ligesom sidst nævntes Isolation af samme Grund kan være simplere og billigere. En Mangel ved Systemet i i økonomisk Forstand er den betydelige Vægt af Led- ningstraad, det udkræver, hvilket dog maaske for stør- ste Delen opvejes ved Lampernes simple og billige Kon- struktion. b. Buelamper uden Regulering kaldes ogsaa mere specielt elektriske „Lys“, naar dette Ord gives samme Betydning som det franske „bougies“ eller det ty- ske „Kerzen". I disse Lamper anbringes Kullene ikke i hinandens Forlængelse, men stilles parallelt ved Siden af hinanden i den ved Lysbuens Længde givne Afstand, og enhver Reguleringsmekanisme bliver saaledes overflødig; det gjælder blot om, at Kullenes Spidser i Antændelses- øjeblikket berøre hinanden eller forbindes ved et ledende Legeme. For at vedligeholde Lyset maa Forbrændingen af begge Kul være jævn og ensartet, og man giver dem derfor nøjagtig samme Tværsnit, samt benytter Vexel- strømsmakiner som Elektricitetskilde. Vil man benytte ensrettet Strøm, maa det positive Kul have et dobbelt saa stort Tværsnit som det negative; men man opnaar ikke herved en saa jævn Forbrænding, da 2 : 1 ikke med mathematisk Nøjagtighed angiver Forholdet imellem Sliddet paa det positive og Sliddet paa det negative Kul i samme Tid. Af Buelamper uden Regulering kan der anbringes flere paa den samme Strøm, og de tillade saaledes til en vis Grad en Deling af det elektriske Lys. Det er Rus- seren Jablochkoff, som har Æren af at være Opfinderen af disse Lamper. Hans „bougies électriques“ vakte paa Grund af deres simple Konstruktion og derved, at de gjorde det muligt „at dele Lyset“, almindelig Opsigt i Paris i Slutningen af Halvfjerdserne, hvor der dannede sig et stort Selskab med det Formaal at exploitere den nye Opfindelse. Systemets Ry naaede ogsaa hertil, og det blev saaledes for et Par Aar siden indført i Burmeister & Wains store Værksted paa Kristianshavn, der altsaa er den første Fabrik her i Landet, hvor man liar benyttet elektrisk Belysning. Jablochkoffs Lys har selvfølgelig af- født flere beslægtede Opfindelser, saaledes Wildes, Debruns og Jamins Lamper; tillige kan til samme Kategori hen- regnes Rapieffs (se Afhandlingen i Tidsskriftets 2den Aargang) og Gerards Lamper, i hvilke Kullene ere stil- lede skraat imod hinanden. Her skal kun nærmere om- tales, hvad der fortjener mest Opmærksomhed, nemlig Jablochkoffs og Jamins Systemer. Jablochkoffs Lys er nærmere beskrevet i Afhand- linger i Tidsskriftets 2den Aargang, og for en Fuldstæn- digheds Skyld skal her derfor kun kort gjentages, at det bestaar af to tynde Kulstænger, adskilte ved et isolerende Mellemlag (en Blanding af 2 Dele Gips og 1 Del Tungspat) og for neden fastholdte i Messinghylser, som sammenholdes og isoleres fra hinanden ved en Asbestblanding; for oven ere Kullene skraat tllskaarne og forenede ved en tynd Grafitstilk. Kullene, som anvendes i Lysene, som de nu forfærdiges af det franske Selskab, ere c. 9" lange og c. 2'" tykke og ad galvanisk Vej overtrukne med et tyndt Kobberlag, hvorved det enkelte Lys’s Brændetid er bleven forlænget til c. 2 Timer imod P/g Time, som den var, da Kullene ikke bleve forkobrede. Lysene an- bringes, 6 i Tallet, i en Lygte, idet hvert af dem ned- stikkes med Messingrørene imellem to Opstandere, en indre fast og en ydre drejelig, som ved en Fjeder trykkes imod