Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 17 Lysets ydre Messingrør (PI. 8, Fig. 5 i den tekniske I Forenings Tidsskrifts 2den Aargang); liver Opstander kom- municerer med sin Poltraad fra Maskinen. Naar Strøm- men indledes i et af Lysene, gløder og gjennembrænder i Grafitstilken for oven, og Voltabuen danner sig imellem Kulspidserne. Samtidig med, at Kullene brænde ned, smelter og forflygtiger Mellemlaget og gjør derved Mel- lemrummet imellem Spidserne niere ledende o: Modstan- den i Buen mindre, ligesom Mellemlaget forøger Lysstyr- ken, idet det spiller samme Rolle som Kalken i det Drum- mondske Lys. Naar det ene Lys i Lygten er nedbrændt, føres Strømmen over til det næste ved en Kommutator, som stilles med Haanden og saa fremdeles. For at gjøre det unødvendigt, at en Mand omtrent hver anden Time skal tilse Lygterne og skyde et nyt Lys ind i Strømmen, naar det foregaaende er fortæret, er der i den nyeste Tid konstrueret en automatisk Kommutator, i hvilken Strømmen selv besørger dette Arbejde. Til den Ende bærer hver Lysholders indre, faste Opstander en bøjet Metalstrimmel, dannet af sammenloddede Staal- og Kobberlameller. Naar Lyset er nær ved at være ned- brændt, nærmer Lysbuen sig Metalstrimlen, som bliver stærkt ophedet og paa Grund af de to Metallers forskj el- lige Udvidelseskoefficient aabner sig, hvorved den kommer i Berøring med en stjerneformig Kontaktskive i Lygtens Midte, som staar i Forbindelse med Kommutatoren. Der aabnes derved Strømmen to Veje, en igjennem Voltabuen og en til Kommutatoren, og da Modstanden i den sidste er mindst, gaar Hovedstrømmen denne Vej. Kommu- tatoren (Pl. II, Fig. 24 a og 6) bestaar af et Kautschuk- kar 6 med 8 parallele, indbyrdes isolerede Rum (1—8), som indholde Kviksølv. I det ene ydre Rum (8) dypper en Skive a ned i Kviksølvet; Skivens Axel c bærer des- uden 7 radielle Arme (1 — 7), saaledes anbragte, at de ved Axlens Omdrejning sukcessive komme i Berøring med Kviksølvet i det tilsvarende Rum, samt et syvtandet Spær- hjul d, som paavirkes af en toarmet Spærhage e, der paa den ene Ende bærer et Anker f for en dobbelt Elek- tromagnet MN, som er indskudt paa Ledningen fra Lyg- ten. Viseren 1 angiver paa en inddelt Skive, hvilken af Axlens Arme der er i Berøring med Kviksølvet. Til Systemet hører desuden for hvert Par sammenhørende Ledninger, som udgaar fra Maskinen, en Indikator (Fig. 24 c), der tjener til at angive, naar Lysene paa Ledningen af en eller anden Grund slukkes; det følger nemlig af Lysenes Konstruktion, at et enkelts Udslukning medfører, at de andre paa samme Ledning ligeledes gaa ud, og at Lygterne kun kunne tændes igjen, ved at nye Lys ind- skydes i Strømmen. Indikatoren bestaar af en Elektro- magnet OP med tyk Traad, indskudt paa Tilbageledningen til Maskinen. Ankeret G bærer en Opstander med en Skive, paa hvilken Numeret for det paagjældende, fra Maskinen udgaaende Ledningspar er angivet. Naar Ly- sene brænde, tiltrækkes Ankeret, og Numeret er da ikke synligt; slukkes Lysene, afbrydes Strømmen, Kontravægten T hæver Ankeret, Numeret bliver synligt, og samtidig sluttes en Kontakt med C, kvorved Strømmen fra et Batteri til et Ringeapparat sættes i Virksomhed. Fig. 24 d giver i skitseret Fremstilling de forskjel- lige Apparaters Anbringelse paa Ledningerne. Fra Vexel- strømsmaskinen udgaar f. Ex. 4 Systemer af Lednings- traade, hvert til et vist Antal Lygter (paa Skitsen er kun antaget 2). I Nærheden af Maskinen er anbragt en Kommutator, ved hvilken Strømmen kan føres igjennem Ledningerne Tv eller M. Kommutatoren indstilles paa jC; Strømmen gaar da til Klemskruen Ax i den første Lam- pes Kommutator, derfra til Skiven tti og igjennem Armen 1 til den indre Opstander i det første Lys’s Holder, igjen- nem Lyset, fra den ydre Opstander til C,, fra 8^ til den næste Lampes A2> derfra til dennes første Lys som ved første Lampe, fra S2 til Indikatoren 1 og tilbage til Maskinen. Naar første Lys i første Lampe er næsten brændt ned, udvider Metalstrimlen xx sig og slutter Kon- takten med y x ; den største Del af Strømmen gaar da til Dx, uden om Elektromagneten Nx til Cx og videre igjen- nem ; Nxs Anker tiltrækkes, Armen 1 hæves op af, medens 2 synker ned i Kviksølvet, Strømmen til det før- ste Lys afbrydes, og den føres til andet Lys, som tændes, N x afmagnetiseres og slipper sit Anker, hvorved Armen 2 dyppes fuldstændigere i Kviksølvet. Paa samme Maade tændes efterhaanden Lampens 6 Lys. Gaa Lysene i Sy- stem I af en eller anden Grund ud, afbrydes Strømmen, og Indikatoren og Ringeapparatet angive da, at System I er slukt. Opsynsmanden begiver sig til Kommutatoren M L, som indstilles paa M', Strømmen gaar da til Ex, uden om Elektromagneten M, til Fi, derfra til den an- den Lampes E2 , M2 og F.>, som er sat i Forbindelse med Klemskruen R2, hvorfra Strømmen igjennemføres tilbage til Maskinen. Mx og M2 tiltrække Ankrene, hvorved de Arme, som svare til Lysene, der følge efter de udslukte, neddyppes i Kviksølvet. Kommutatoren ML indstilles igjen paa L, og Strømmen føres ud til de nye Lys, som tændes. Klemskruen 7 svarer til det syvende Rum i Kviksølvbeholderen. Naar de 6 Lys i Lampen ere udbrændte, kommer den syvende Arm i Berøring med Kviksølvet, hvorved der indskydes en Modstand svarende til et Lys i Strømmen, saa at Lysstyrken i de øvrige Lys forbliver uforandret; man kan ogsaa paa samme Maade efter Behag slukke et eller flere Lys, uden at de andre paa samme Ledning forstyrres deraf. Jablochkoffs Lys brændte ikke paa Udstillingen i Paris med den samme Regelmæssighed som de bedre Regulatorer; om dette laa i Vanskeligheden ved at til- vejebringe Kul af en saa ensartet Masse og et saadant isolerende Mellemlag, at Forbrændingen af Lyset skridei’ jævnt nedad, eller i tilfældige Omstændigheder, saasom en utilstrækkelig eller ujævn Maskinkraft, vides ikke. I „Avenue de l’Opéra“ og flere andre Steder i Paris har Systemet været anvendt daglig i over tre Aar, og det maa siges at have løst sin Opgave ret tilfredsstillende, selv om Lyset ikke kan kaldes fuldstændig stadigt og undertiden spiller over i en rødlig eller violet Farve, hvilket sidste inaaske skyldes Mellemlagets Indflydelse. I ethvert Tilfælde kan man ikke frakjende Jablochkoffs Lys den Fordel at være simpelt i Sammenligning med de komplicerede Regulatorer. 1 Fabrikken, hvor Lysene forfærdiges, anstilles stadig Forsøg for om muligt at for- bedre Systemet. Ved et Besøg i Fabrikken saa jeg saa- ledes Lys, hvor Kullene ikke vare massive, men hule og fyldte med kiselsurt Natron; de gave et mere gulligt 3