Beretning Om Maltpræparaters Værdi Som Bagehjælp
År: 1912
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 10
UDK: 664.642
Fagskolen for Haandværkere og Mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Meddelelse Nr. 2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
tyske Forsøg paa dette Omraade er fundet, at Melsorterne forholder
sig meget forskelligt overfor Maltpræparaterne, eller det maatte til-
skrives de uheldige Forsøgsbetingelser. Det var derfor nødvendigt
dels at finde en bedre egnet Melsort, dels at skaffe bedre Forsøgs-
betingelser til Veje. Med Hensyn til det første Spørgsmaal fik jeg re-
duceret Opgaven ved en Samtale med Hr. Oldermand Pitzner, der udtalte,
at man fra Bagerlaugets Side vilde være tilfreds med at faa oplyst
Maltpræparaternes Forhold overfor 2 gængse danske Meltyper »Bageri-
flor« og Kærnemel. Bedre Forsøgsbetingelser opnaaede jeg først, da
Hr. Professor Orla Jensen tilbød, at Forsøgene kunde udføres paa
hans Laboratorium paa Polyteknisk Læreanstalt, hvor Hovedforsøgene
udførtes i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar. De blev
afbrudte tidligere end jeg havde ønsket, fordi der fra Midten af Ja-
nuar var Undervisning i Lokalet. Laboratoriet stillede Ovn, Op-
varmning af samme og Termostat til Baadighed. Ved denne Ord-
ning opnaaede jeg at arbejde i et Lokale, hvor Temperaturen fra Dag
til Dag var meget nær ens, saaledes at den konstante Dejgtemperatur
nemt kunde opnaas, desuden kunde Ovntemperaturen her holdes
meget nær konstant ved alle Forsøgene. Hr. Bagermester J. Rasmus-
sen, Husumgade udførte den haandværksmæssige Del af Forsøgene.
Af Maltpræparater blev af Bagerlauget fremskaffet 6 Typer, af disse
var et flydende (Maltextrakt), mens de 5 andre var faste Præparater
(Maltmel). De 2 Melprøver leveredes af Blegdamsmøllen. Til Bag-
ningen benyttedes en Støbejernsgasovn fra Lange, Svendborg. Denne
Type blev foretrukken for en almindelig Pladejernsovn, fordi den har
en større Varmekapacitet, og derfor bedre vil kunne holde konstant
Temperatur end Pladejernsovnen. Fyringen i Ovnen er halvt indi-
rekte, halvt direkte, idet Gasflammerne, der sidder i en Krans under
Ovnen, opvarmer en tyk Støbejernsplade, som danner Bunden af
Ovnrummet; derfra ledes de varme Forbrændingsprodukter op om
Ovnens Sider, og fra disse ind i Ovnrummet gennem 2 vandrette
Spalter, der sidder i Ovnens halve Højde, herfra gaar de til Aftræk-
ket i den bageste Del af Ovnen, idet de undervejs afgiver den for-
nødne Ovenvarme. Termometret anbragtes i Oversiden af Ovnen, saa
at Kuglen befandt sig omtrent midt i Ovnrummet lige over Brødene.
Den Temperatur, der maaltes her, gav dog ikke et tilstrækkelig paa-
lideligt Billede af Ovnens hele Varmetilstand, saa at det af denne
Grund var nødvendigt at udføre en Kontrolbagning samtidig med
hvert Forsøg med Malttilsætning.
Den Gær, der anvendtes til Forsøgene, hentedes hver Dag fra
Københavns Spritfabrikker, og var af en saa god og ensartet Kvalitet
fra Dag til Dag, at Uregelmæssigheder i Forsøgene ikke kan antages
at hidrøre fra Gæren.