Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

19 Planterne optagelig Form end den gjærede Gjøduing. I den friske Gjodning' ere nemlig Plantenæringsstofferne tilstede i on Form, i hvilken Planterne ikke formaa at optage dem, og ved Gjæringen gaa de over i Former, i hvilke de erc optagelige for Planterne. Bringes lige store Mængder af begge Slags Gjodning paa Marken, saa modtager denne i den gjærede Gjodning ikke blot en større Mængde Plantenæringsstoffer i optagelig Fonn, men ogsaa en absolut større Mængde Plantenærings- stoffer, da der ved Gjæringen foregaaer en Concentration af disse. Tilfører man derimod Jorden en vis Mængde frisk Gjodning, saa faacr den en absolut større Mængde Plantenæringsstoffer, hvoraf dog færre erc i en optagelig Form, end om man forst havde tilfort Jorden netop den samme Gødningsmængde, efter at den havde gjæret og derved naturligvis tillige var svunden ind til et mindre Kvantum. Da Gjæringen ogsaa foregaaer, efter at Gjod- ningen er tilført Jorden, faacr man den største Fordel af Gjødningen, naar don kan bruges frisk. Den Ammo- niak, som danner sig ved Gjæringen, efter at den friske Gjødning ^er nedpløjet, absorberes af Jorden, idet den væsentlig med Kiselsyren indgaaer uoploselige Forbindelser, af hvilke den efterhaanden igjen udskilles og kommer Plantevæxten tilgode. Da Landmanden imidlertid er nødt til at ophobe Gjødningen, og ikke daglig, som den frem- kommer. kan lade den komme i Jorden, saa undgaaer han ikke at tabe en Del af Gjødningens Værdi ved Møddingens Gjæring, og- hvor store Tabene ere, sees af Professor E. Heidens ovennævnte Undersøgelser over Værditab, ved at Ajle i 6 Uger henstaaer i lukkede Beholdere. Det er især Ammoniaken, som det er saa 2*