Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

356 et Vejkors, der besidder begge de nævnte Egenskaber, være Skæringen mellem de to Linier. Særlig i store Hedeplantager paa fladt Terrain vil denne Sag faa en ikke ringe Betydning, efterhaanden som Skoven vokser op. De smukkeste Pladser fremkommer, hvor alle Veje er lige brede og Skæringsvinklerne lige store; hvis Forholdene er mindre regelmæssige, maa man ofte nøjes med at plante et enkelt Træ, f. Eks. en Lind eller en Nordmannsgran, i Midten (Fig. 141 e). Naar det er Vejspor, der skal forbindes indbyrdes eller med Biveje, formes Rundin- gerne undertiden noget anderledes (Fig. 142), saaledes at man undgaar Korsveje og skarpe Sving. Særlig vigtigt er dette i Plantager af Naaletræ, da her stadig skal køres med lange Læs, og da skarpt fremstaaende Bevoksningsrande ødelægges af Storm og Svampe; de smaa trekantede Grupper udhugges stærkt. Fig. 141. Forskellige Korsveje og Vej-Rundinger. Til Dels efter Salisch. Efter at Vejliniens Beliggenhed er fastslaaet, og man har sat Pæle for hver 10 Meter, foretager man et omhyggeligt Nivelle- ment1), og kun under særlige Forhold, som i Bunden af Slugter, behøver man at tage Mellempunkter. Det er tilstrækkeligt at aflæse Centimeter og at tegne Profilet paa godt Millimeterpapir. Kun hvor der er en meget stærk Sidehældning i Terrainet, fore- tager man Nivellement af Tværprofiler. Vejens Længdeprofil vælger man saaledes, at det ikke giver for stærke Stigninger; paa Bakketop og i Dalbund, hvor Fal- det skifter Retning, indskyder man vandrette Stykker, og op til disse lægger man Stykker med svagt Fald, saaledes at man faar jævne Overgange i Stigningsgraden, hvilke forskønner Vejen og letter Færdselen. Et meget svagt Fald med skiftende Retning menes at lette Trækket, fordi det giver Dyrene nogen Lejlighed til at bruge forskellige Muskler og altsaa nogen Afveksling i Ar- bejdet; i hvert Tilfælde er det vanskeligt at vedligeholde Køre- 2) Jfr. H. V. Nyholm: Opmaalingslære for Skovbrugere, 1914.