Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
Hvis Indladningen ikke tilendebringes inden for Liggedagene, er
Skipperen pligtig til mod særlig Godtgørelse, sædvanlig 30 Øre
om Dagen pr. Netto-Registerton, at vente i visse Overliggedage,
hvis Antal sædvanlig er det halve af Liggedagenes.
Skipperen afholder alle Udgifter under Rejsen, saasom Lods-
penge, Havnepenge, Fyrpenge m. v. Fragten forfalder til Beta-
ling, naar Godset afleveres paa Bestemmelsesstedet, men sædvan-
lig har Skipperen Ret til et Forskud lig en Tredjedel af Fragt-
beløbet.
Efter Indladningen udfærdiges, sædvanlig i mindst to Eksem-
plarer og en Genpart, et Konnossement eller Ladebrev (con-
naissement, bill of lading, Ladungsschein), et Dokument hvor-
ved Skipperen erkender at have modtaget visse Varer, som han
forpligter sig til at aflevere ved Skibsside paa Bestemmelses-
stedet til den, der med behørig Adkomst har Konnossementet i
Hænde. Dette Aktstykke kan udfærdiges paa ustemplet Papir;
det skal foruden Udstederens Underskrift samt Dag og Sted for
Udstedelsen indeholde Angivelse af Skibets Navn, det indladede
Gods, Modtager og Bestemmelsessted; men ogsaa mange andre
Enkeltheder, saasom Stykketal af Pæle m. m., kan optages deri.
Konnossementet giver Befragteren (Afladeren) Bevis for, at
han har afleveret Varerne til Skipperen. Denne modtager Gen-
parten, medens Befragteren beholder de andre Eksemplarer, af
hvilke han sender et til den, der skal modtage Varerne (Destina-
taren). Konnossementer kan ved Paategning paa Bagsiden over-
drages, endosseres, til andre. Naar Destinataren er Køber, bliver
han Ejer af Varerne, idet han modtager Konnossementet, og dette
sendes ham derfor ofte ikke direkte, men gennem en Bank til
hvilken han betaler.
Ved Befragtning skal der, naar nogen af Parterne begærer
det, oprettes skriftlig Kontrakt, Certeparti (Charta partita). Sæd-
vanlig udfærdiges Certepartiet af Mægleren paa trykte Blanketter
i mindst to Eksemplarer, der undertegnes af Befragteren og
Skipperen, som hver faar et af dem. Det ene Eksemplar skal
stemples efter Gældsbrevstakst, beregnet i Forhold (il Fragten.
Normalt indeholder et Certeparti Befragterens, Rederens og
Skipperens Navne, Skibets Navn, Hjemsted og Drægtighed, Lade-
og Lossestedet, Bestemmelse om Liggedagene, hyppig ogsaa om
Overliggedage, Ladningens Beskaffenhed og Mængde, Fragtens
Størrelse m. m.