Nogle Raad angaaende Økonomi med Fedtstof

— 4 — Da man ogsaa i Udlandet, navnlig i sydligere Lande, under normale Forhold finder et Fedtforbrug, der ligger væsentlig under det her i Landet sædvan- lige, vil der ikke kunne rettes afgørende Indvendinger hverken mod en tvungen eller mod en frivillig Ind- skrænkning af Menneskets Fedtforbrug. Herved maa dog bemærkes, at Landets klimatiske Forhold og Befolkningens tilvante Levemaade maa ta- ges i Betragtning, saa at man ikke er berettiget til uden videre at anse de Fedtrationer, der forekommer under helt andre Livsvilkaar, som afgørende for Stør- relsen af den nødvendige Fedtration. Navnlig maa man ikke glemme, at Fedt er et godt Hjælpemiddel til at bringe vore to billigste Næringsmidler, Rugbrød og Kartofler, til at glide ned. Hvis et for stort Kni- beri med Fedtstof fører til mindre Forbrug af disse to Fødemidler, kan denne Sparsommelighed blive uøkono- misk, ja kan under de nuværende Dyrtidsforhold be- tinge en Fare. Det gælder derfor om at finde en hen- sigtmæssig Middelvej. Hvad er nu den væsentlige Aarsag til det store Fedtforbrug i dansk Kost? Det er det store Forbrug af Smør, Margarine og Fedt til den tørre Kost, „det danske Smørrebrød“. En gammel Regel angiver det ugentlige Smørforbrug i Husholdningen til 1 Pund pr. Person (d. v. s. 70 g daglig, svarende til ca. 58 g jent Fedtstof). Statistiske Undersøgelser fra de senere Aar har gentagne Gange vist, at ca. 58 pCt. af Fedtstoffet i bedrestillede danske Familiers Kost og ca. 52 pCt. af Fedtstoffet i Arbejderfamiliers Kost stammer fra an- vendt Smør, Margarine og Fedt. Ved en i denne An- ledning foretagen Undersøgelse af Spisereglementerne i danske Sygehuse, Fattig- og Alderdomshjem o. 1. fin-