Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
af en delvis Sønderdeling af Hudfibrene. Coriinet blev renset
ved flere Gange gjentaget Opløsning i Kalkvand og Bund-
fældning med Eddikesyre. Det er let opløseligt i Alkalier,
men uopløseligt i fortyndede Syrer, skjøndt det i enkelte
Tilfælde bliver saa opsvulmet og fint fordelt, at det næsten
sér ud, som om det var opløst, Det er ogsaa let opløseligt
i en Opløsning af almindelig Kogsalt af omtrent 10 p. Ct.
Styrke, men bundfældes baade ved at sætte meget Vand
til og ved at overmætte Opløsningen med Salt. Reimer
fandt, at en 10 p. Ct.s Kogsaltopl'øsning var lige saa virk-
som som Kalkvand til at udtrække det af Huden med, og
at det delvis bundfældedes ved Tilsætning af svag Syre, og
fuldstændig ved derefter at overmætte Opløsningen med
Salt. Andre Salte af Alkalier og alkaliske Jordarter virkede
paa lignende Maade, saa at Reimer først blev narret, da
han udførte Forsøgene med Barytvand, som var mere con-
centreret end Kalkvand, idet Coriinet forblev opløst i det
Barytsalt, som dannedes ved at neutralisere med Syre, og
det var nødvendigt at fortynde, førend man kunde faa noget
Bundfald frem. Coriinets Opløsning bundfældes af Tannin.
Ved Elementaranalyse viser det følgende Sammensætning:
45.91 P- Ct. Kulstof, 6,57 Brint, 17,82 Kvælstof, 29,60 Ilt,
og Reimer foreslaar følgende Ligning til at repræsentere
dets Forhold til Hudfibrenes Substans:
C30 H46 N,o O12 + O + 2 H2 O = C30 H50 Nl0 OI5
Hudfibre. Vand. Coriin.
Hudens Albumin (Æggehvidestof). — Den friske
Hud indeholder foruden Coriinet, der som nævnt muligvis
kun opstaar ved Indvirkning af Kalken, noget virkelig Al-
bumin, nemlig det, der indeholdes i Blodserum og Lymfe,
som ikke blot findes i de mange Blod- og Lymfekar, men
ogsaa gjennemtrænger det traadede Bindevæv, som det
danner Næringsstoffet for. Dette Albumin fjærnes for
Størstedelen ved Kalkningen og Arbejderne ved Bommen,
altsaa før Garvningen. Sandsynligvis kunde det for Saale-
læders Vedkommende være temmelig fordelagtigt, om man
lod Albuminet blive i Huderne, da det indgaar i Forbin-
delse med Garvestoffet og vilde hjælpe med til at give
Læderet Fasthed og Vægt; men ved kalkede Huder er
det af Grunde, som senere skulle blive udviklede, absolut
nødvendigt at blive af med den Kalk, som mulig kunde
have indgaaet Forbindelse med Albuminet. Blodet maa
altsaa skaffes fuldstændig ud af Huden før Garvningen,