Garveriet
En Haandbog For Garvere

I 1 I 266 udførlig Rede for disse Undersøgelser, som paa Grund af det overordenlig store Antal af Organismer, som forekomme i Garvebry, nødvendigvis maatte blive af særlig vidtløftig Art, og der skal derfor kun anføres nogle af Hovedresultaterne. Andreasch inddeler de Bakterie- og Svampeformer, som han har fundet i Garvebry, i 3 Hovedgrupper: Forraadnelses- fermenter, Vand- og Luftbakterier og egenlige Gjærings- vækkere. Forraadnelsesbakterierne bringes som oftest i Garvebryen af Hudmaterialet, idet de hænge fast ved dette, førend det kommer i Bryen; de fleste af disse Fermenter virke opløsende paa en Del af Hudsubstansen og skaffe derved opløste kvælstofholdige Stoffer tilveje i Bryen, som senere tjene til Næringsstof for de øvrige Bakterier, der ikke kunne trives, uden at der er saadanne kvælstofholdige Stoffer tilstede, hvilke de kun kunne faa fra Huderne, hvorfor ogsaa en Garvestofopløsning vanskelig kan komme i Gjæring, naar den staar hen uden at have været i nogen Berøring med Hud. Denne Virksomhed udøve Forraad- nelsesfermenterne navnlig paa Garvningens første Stadier, naar der kun er lidt Garvestof tilstede i Bryen; naar denne bliver kraftigere, træde de tilbage og faa liden eller ingen praktisk Betydning, men de kunne, hvis man tøver for længe med at forstærke med Garvestof, navnlig i den varme Aarstid, let komme til at opløse mere Hudsubstans end ønske- ligt, hvorved man ikke alene taber i Vægt af det færdige Læder, men ogsaa kan have andre Ulemper deraf, f. Ex. mat Narv o. lign., særlig naar Huderne f. Ex. fra Pyren have medbragt store Mængder af Forraadnelsesbakterier (sml. S. 180). Den næste Gruppe, Bakterier, som stamme fra Vandet og Luften, bestaar af en meget stor Mængde Arter, af hvilke enkelte ere i Stand til at udvikle ganske smaa Mængder Syre, men den store Masse spiller ingen direkte Rolle med Hensyn til Garveprocessen undtagen den, at de deltager i Forbruget af de Næringsstoffer, som de egentlige Gæringsvækkere skulle have at leve af, og derved kunne komme til at hæmme de sidstes Udvikling, hvilket dog ogsaa undertiden kan skyldes Virkningen af Stoffer, som opstaa ved disse Bakteriers Livsvirksomhed. De egentlige Gjæringsvækkere endelig eie: 1) Gjærsvampe, blandt hvilke to Arter, der ellers ere kjendte som en under- tiden forekommende frygtet Indblanding i Ølgjæren, idet de begge hos 01 fremkalder Uklarhed og bitter Smag, ere de mest fremtrædende. Disses kemiske Virksomhed ere i