Garveriet
En Haandbog For Garvere

268 fænomen, da det betinger et betydeligt Tab af Materiale, naar det indtræffer. Selve Bryen bliver tyk, endogsaa undertiden i den Grad, at den lader sig trække ud til lange Traade, Slimen lægger sig i tykke Lag paa Karrenes Vægge og navnlig paa Huderne, hvorfra den vanskelig lader sig fjerne, og gjennem disse Slimlag trænge selv frisk tiiberedte Garvestofopløsninger kun meget langsomt ind. De slimede Gjæringer fremkaldes af Bakterier, af hvilke nogle Former danne de slimede Stoffer af Sukkerarter, medens andre for at danne dem kræve større Mængder af »Peptoner«, d. v. s. omdannede æggehvideagtige Stoffer, som ved Porraadnelsesbakteriernes Virksomhed ere opstaaede af de opløste Hudbestanddele. Da Andreasch kun har truffet de sidste, men ingen af de første Bakterieformer i Garvebry, der var blevet slimet, maa man formode, at slimede Gjæringer kun kunne opstaa i Bry, som indeholder større ophobede Kvantiteter af Peptoner, d. v. s. i Bry, der alt er blevet for gammel eller har været i Brug for længe. Spørger man nu om Forholdet mellem de to vigtigste Maader, hvorpaa der ved Gjæring dannes Syre i Garve- bryen, Eddikesyregjæringen, som betinges af en forud- gaaende Alkoholgjæring, og Mælkesyregjæringen, da ei- der det at bemærke, at medens Alkohol-Eddikesyregjæringen altid i ny, frisk tilberedt Bry optræder først og f. Ex., hvor der arbejdes efter nyere Systemer (Extraktgarvning), ofte er den eneste Form for Syregjæring, der overhovedet finder Sted, fremkommer Mælkesyregjæringen først senere, i Reglen først i forholdsvis gammel Bry. Grunden dertil er den, at medens Alkoholgjæren og Eddikesyrebakterierne kun kræve ringe Mængder af kvælstofholdige Nærings- stoffer, stille Mælkesyrebakterierne betydelig større For- dringer i denne Henseende; de maa for at kunne trives have et Substrat at leve i, der indeholder Peptoner og lig- nende Stoffer i rigelige Mængder, og visse af dem ere endogsaa i Stand til at skaffe sig sine kvælstofholdige Næringsstoffer fra Huderne, saa man maa i Reglen anse Alkohol-Eddikesyregjæringen for fordelagtigere end Mælke- syregjæringen, idet den sidste betinger et Tab af Hud- substans, dog er det endnu ikke opklaret, hvorvidt det er selve den limgivende Substans i Huderne eller kun disses Indhold af Æggehvidestoffer, som maa holde for i saa Henseende. Ved Mælkesyregjæringen dannes der aldrig Syre udover en vis Grændse, idet større Kvantiteter fri