Garveriet
En Haandbog For Garvere

42 a) Florogliicin. Dertil hører Garvestofferne i: Kastanietræ, Gambier, Kino, Cate- chu, Quebracho, Rhatany, Fustiktræ, Hestekastanie og Tormentil. b) Eddikesyre. Garvestofferne i: Kaffe, Peruvianbark og den ameri- kanske Bregne. II. Røde Bundfald og G allus syre eller Bilag syre (ingen Druesukker). Garvestofferne i: Egebark og Valonea. III. Ingen røde Bundfald men Gallussyre og Ellagsyre. Garvestofferne i: Galæbler, Myrobalaner, Sumach, Dividivi og Granat- æbleskaller. Disse Garvestoffer er sandsynligvis Blandinger af to, som hver for sig give: IV. Gallussyre alene. Det egenlige Tannin eller Gal- æblegarvesyre. V. Ellagsyre alene. Ellaggarvesyre. Denne Inddeling er, som Procter ogsaa selv fremhæver, temmelig ufuldstændig, idet mange af de i Naturen fore- kommende Garvestoffer endnu ikke er saa meget undersøgte, at man kjender deres Egenskaber tilstrækkelig til at ind- ordne dem i Systemet. I det hele taget foreligger der netop paa Garvestoffernes Omraade en vid Mark for videre Undersøgelser, da disse, naar Tanninet undtages, paa langt nær kunne siges at være videre grundig undersøgte. Hvad deres indre kemiske Bygning angaar, foreligger der kun ubeviste Theorier. Hvad Tanninet angaar, kan man med tem- melig Vished sige, at det er et Anhydrid af Gallussyren: Naar 2 Molekuler Gallussyre, hvis Formel er C7 H6 O5, forene sig under Tabet af et Molekul Vand (H2O), faar man et Molekul Tannin C14 HI0 O9. — Ellaggårvesyren antages at staa i lignende Forhold til EUagsyren, hvis kemiske Formel er C14 H8 O9. — Hvad de Garvestoffer angaar, som afledes af Pyrocatechin, og som ved Kogning med Syrer danne de saakaldte Phlobaphener, kunde der være Anledning til at omtale dette Forhold nærmere. Phlobap he nerne er, som allerede omtalt, Anhydrider af de forskjellige Garvestoffer, hvoraf de er afledede, eller med andre Ord, de dannes af Garvestofferne, ved at disse miste et eller flere Molekuler Vand. Det er paa denne Maade, at de opstaa ved Syrernes Indvirkning, og paa