Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Det fremgaar heraf, at med Undtagelse af Inddrivnings-
farven, hvis Syreindhold ligesom dens Garvestofindhold er
meget lavt, stiger Mængden af flygtige Syrer, medens de
ikke flygtige Syrer aftage, efter Haanden som man kommer
højere op i Farverækken.
Methoden kan ikke anvendes, hvor der er Fosforsyre,
Vinsyre eller Oxalsyre til Stede, men da disse Syrer kun
sjælden anvendes i Garverierne, har denne Indvending ikke
synderlig stor praktisk Betydning.
Garvestofanalyser.
I. Qvalitativ Paavisning af de forskj ellige
Garvestoffer. Det kunde ofte ansés for heldigt, om man
med Bestemthed kunde afgjøre, af hvilket Garvemateriale
en Extrakt eller en Bry er fremstillet, eller hvormed et
Stykke Læder er garvet. Tabellen Side 80 og 81 inde-
holder Reactioner paa de vigtigste Garvematerialer, som vil
gjøre det muligt at kjende hver enkelt af dem med Sikker-
hed, naar det findes alene, og i flere Tilfælde at bestemme
de enkelte Bestanddele i en Blanding af flere, skjøndt dette
naturligvis er betydelig vanskeligere. I saadanne Tilfælde er
Farvereactioner let i Stand til at vildlede, da den Farve,
som frembringes af det ene Garvestof, vil modificere den
andens, og det er det sikreste, kun at tage Hensyn til de
kategoriske Reactioner: Bundfald eller intet Bundfald, Farv-
ning eller ingen Farvning, uden Hensyn til Farvetonen.
Opløsningerne maa være meget svage, de maa ikke over-
stige en Styrke af i—2° E., da der i saa Fald vil frem-
komme Bundfald der, hvor der kun er angivet en Farve-
forandring eller Uklarhed. I nogle Tilfælde kan man kun
angive negative Kjendetegn, og Materialet kan da ikke
bestemmes at være til Stede i Blanding med Materialer,
som vise disse Kjendetegn i positiv Form. Saaledes kan
man ikke med Sikkerhed skjelne Myrobalaner fra Divi-divi,
hvor der er et andet Materiale som f. Ex. Gambier til
Stede, som giver en stærk Farvning med concentreret
Svovlsyre.
II. Kvantitativ Garvesto fb estemmelse.
Der er i Tidernes Løb blevet foresla aet en overordenlig
stor Mængde forskjellige Methoder, men først ved Nytaars-
tid 1887 er der fremkommet en Methode, som maa siges
at være fyldestgjørende for den praktiske Garver. Da