ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
78 Det fremgaar heraf, at med Undtagelse af Inddrivnings- farven, hvis Syreindhold ligesom dens Garvestofindhold er meget lavt, stiger Mængden af flygtige Syrer, medens de ikke flygtige Syrer aftage, efter Haanden som man kommer højere op i Farverækken. Methoden kan ikke anvendes, hvor der er Fosforsyre, Vinsyre eller Oxalsyre til Stede, men da disse Syrer kun sjælden anvendes i Garverierne, har denne Indvending ikke synderlig stor praktisk Betydning. Garvestofanalyser. I. Qvalitativ Paavisning af de forskj ellige Garvestoffer. Det kunde ofte ansés for heldigt, om man med Bestemthed kunde afgjøre, af hvilket Garvemateriale en Extrakt eller en Bry er fremstillet, eller hvormed et Stykke Læder er garvet. Tabellen Side 80 og 81 inde- holder Reactioner paa de vigtigste Garvematerialer, som vil gjøre det muligt at kjende hver enkelt af dem med Sikker- hed, naar det findes alene, og i flere Tilfælde at bestemme de enkelte Bestanddele i en Blanding af flere, skjøndt dette naturligvis er betydelig vanskeligere. I saadanne Tilfælde er Farvereactioner let i Stand til at vildlede, da den Farve, som frembringes af det ene Garvestof, vil modificere den andens, og det er det sikreste, kun at tage Hensyn til de kategoriske Reactioner: Bundfald eller intet Bundfald, Farv- ning eller ingen Farvning, uden Hensyn til Farvetonen. Opløsningerne maa være meget svage, de maa ikke over- stige en Styrke af i—2° E., da der i saa Fald vil frem- komme Bundfald der, hvor der kun er angivet en Farve- forandring eller Uklarhed. I nogle Tilfælde kan man kun angive negative Kjendetegn, og Materialet kan da ikke bestemmes at være til Stede i Blanding med Materialer, som vise disse Kjendetegn i positiv Form. Saaledes kan man ikke med Sikkerhed skjelne Myrobalaner fra Divi-divi, hvor der er et andet Materiale som f. Ex. Gambier til Stede, som giver en stærk Farvning med concentreret Svovlsyre. II. Kvantitativ Garvesto fb estemmelse. Der er i Tidernes Løb blevet foresla aet en overordenlig stor Mængde forskjellige Methoder, men først ved Nytaars- tid 1887 er der fremkommet en Methode, som maa siges at være fyldestgjørende for den praktiske Garver. Da