Om Identificering og Systematisering af Bakterier

saa kraftigt i Begyndelsen som den tidligere benyttede Stamkultur, og de store individuelle Forskelligheder, som man kan støde paa indenfor samme Bakterieart, gør det forstaaeligt, at det ikke er ligegyldigt, om man bliver inficeret med faa eller mange Celler af en Sygdoms- bakterie, thi jo stærkere man bliver inficeret, desto mere Sandsynlighed er der for, at man faar nogle af de mest virulente Individer i sig. Jeg formoder, at ert Del af de tilstedeværende har undret sig lidt over det Emne, som jeg har valgt til denne Lejlighed. De forbinder muligvis med Gærings- fysiologi andre Begreber end just Bakterieidentificering, der kunde synes at ligge Botanikeren nærmere. Jeg haaber dog at have overbevist dem om, at den moderne Bakterieidentificering kun i ringe Grad er Morfologi, men i høj Grad anvendt Kemi. Ligesaa lidt som den medicinske Bakteriologi lader sig skille fra Patologien, lader den øvrige Bakteriologi sig skille fra Gærings- fysiologien i snævrere Forstand. Selv er jeg kommen ind paa Studiet af Mælkesyrebakterierne igennem rent praktiske Opgaver. I Mælkeribakteriologien er man nu saa vidt, at man ved, at det saa at sige udelukkende er ægte Mælkesyrebakterier, der frembringer de ønskede Gæringer; man ved ogsaa, at det drejer sig om flere forskellige Arter, ellers kunde f. Eks. de mange Oste- sorter ikke smage saa forskelligt, som de faktisk gør; man har imidlertid hidindtil ikke været i Stand til at skelne de enkelte Arter fra hverandre, og derfor maatte jeg tage Sagen op fra Grunden, hvis jeg vilde videre. Men begynder man nu først at studere Mælkens og Mælkeribrugets Mælkesyrebakterier, saa indser man snart, at Studiet bliver ensidigt, hvis man ikke udvider det til samtlige Mælkesyrebakterier. Det gælder jo om at faa at vide, hvor de forskellige Arter kommer fra, og hvor- ledes man kan faa fat i dem, naar man har Brug for