Om Identificering og Systematisering af Bakterier

10 dem. Det har kun liden Interesse yderligere at berige den bakteriologiske Litteratur med Beskrivelser af Bak- terier, der aldrig er fundne hverken før eller siden. Det er en Selvfølge, at Mælkeribrugets Mælkesyrebak- terier ikke udgør et afsluttet Hele for sig, de kommer i Mælken for en stor Del med Kogødningen, og det var derfor nødvendigt at undersøge Dyrenes Mælkesyre- bakterier. Men Koerne faar atter deres Mælkesyre- bakterier fra de Planter, de æder, saa ogsaa Planternes Mælkesyrebakterier maatte studeres. Det hele er et Kredsløb. Fra Planterne kommer Bakterierne i Dyrene og herfra med Gødningen i Mælken eller tilbage til Planterne igen. Hvis man ikke har hele Sammenhængen, bliver Studiet ufuldstændigt. Efter de beskrevne Metoder er det lykkedes os at opstille en Række veldefinerede Artei' af ægte Mælke- syrebakterier. Hvorledes disse er beskafne kan kun interessere Bakteriologer af Fag. Jeg skal derimod til Slut lige berøre de praktiske Sider af vor Opgave. Af det udviklede vil De forstaa, hvilken Betydning et grundigt Kendskab til Mælkens Mælkesyrebakterier kan faa for Mælkeribruget, og vi haaber, paa det For- søgsmejeri, som Rigsdagen vel ikke kan blive ved at sætte sig imod, at faa Lejlighed til under normale For- hold at prøve de enkelte Arters specifikke Virkninger. Ikke mindre Interesse knytter der sig til Planternes Mælkesyrebakterier. Det er en gammel, velkendt Frem- gangsmaade at beskytte vandholdige Plantedele imod Forraadnelse ved at lade dem gaa i Mælkesyregæring. Forraadnelsesbakterierne taaler nemlig ikke større Syre- mængder. Her i Landet anvendes denne Konserverings- metode ikke blot til de Diffusionssnitter, som Land mændene faar tilbage fra Sukkerfabrikkerne, men ogsaa til andre Foderstoffer. Man anvender i Regelen Selv- syrning; men inden Planternes Mælkesyrebakterier rigtig