Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut
År: 1875
Forlag: J. D. Qvist & Komp.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 84
UDK: 74
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Tyngdepunktet.
Alle Legemer ore underküstede Tyngden, som or Jordons Tl-
traekning der virker paa ethvert Punkt, er altid ligestor (konstant)
og hvis Retning er lodret nedad. -
Tuenkes Tyngdekraften anbragt paa alle Punkter af Legemet
fanes Natemets Yøægt til Résultant anbragt paa de parallele Kræf-
forhundo/ kt, som her kaldes Tyngdepunktet, som er fast
förbundet med Legemet eller maa tænkes fast forbundet dermed
Dette udtrykkes ved: .
P == g. M,
hvor 2 er Legemets Vægt, g Tyngdekraften og IME Legemets Masse
Tyngdekraften or konstant,d. s uafhængig af Legemets Masse.
Visserne males yed deres forholdsmæssige Vægte, hvilket skeer ved
iststangen. Man kan betegne Vægten af et Legeme ved «
uk* udover r et fast horizontalt Underlag, hvorpaa dot kan
Sankes at hvile, eller som den Kraft, hvormed det udstrammer en
Sogt,hvorved Legemet er ophængt til et fast Punkt, eller endelig
som det Tryk, der derved udoves paa det faste Punkt.
E Legemet saaledes ophængt til et fast Punkt ved en boiclig
Snor, som derved udstrammes til en ret Linie, saa angiver denne
Linie Tyngdens lodrette Retning, og Tyngdepunktet vil ligge i denne
eDen lan, som er vinkelret paa denne Linie, kaldes vandret
zc ) og er parallel med en stillestaaende Vædskes Overflade.
Nuhivilkesomhelst ligestore Dele af et Legemo indeholde lige-
megen Nasse, kaldes Legemet homogent, og da forholder Massen M
Sig ligesom Legemets Volumen 0:
M = t.V;
Tast da for hvert Legeme et bestemt Tal, som kaldes Legemets
rethed. Men da P — g. VE, faaes ogsaa
i P == g.t.V,
vor o ligeledes bliver et bestemt Tal (eftersom g. Tyngdekraften
er den samme), som kaldes Legemets Vægtfylde. - 8 "b
Teet Modsatte af et homogent Legeme or et. heterogent, hvori
Tastheden er ulige stor i de forskellige Dele af Legemet. — Vi be-
sKattige 08 her kun med homogene Legemer. I et homogent Legeme
vilTikdepunktets Beliggenhed være uafhængig af Vægten og kun
bestemmes af Massernes Beliggenhed, det vil sige, at for en Linie
ven Seller et Legeme vil Tyngdepunktets Beliggenhed bestemmes
hen höldsviis Liniens, Fladens eller Legemets geometriske Figur
Og Udstrækning (Længde, Areal, Indhold).