ForsideBøgerLedetraad ved Underviisni…i det tekniske Institut

Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

År: 1875

Forlag: J. D. Qvist & Komp.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 74

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
11 Tyngdepunktet. Alle Legemer ore underküstede Tyngden, som or Jordons Tl- traekning der virker paa ethvert Punkt, er altid ligestor (konstant) og hvis Retning er lodret nedad. - Tuenkes Tyngdekraften anbragt paa alle Punkter af Legemet fanes Natemets Yøægt til Résultant anbragt paa de parallele Kræf- forhundo/ kt, som her kaldes Tyngdepunktet, som er fast förbundet med Legemet eller maa tænkes fast forbundet dermed Dette udtrykkes ved: . P == g. M, hvor 2 er Legemets Vægt, g Tyngdekraften og IME Legemets Masse Tyngdekraften or konstant,d. s uafhængig af Legemets Masse. Visserne males yed deres forholdsmæssige Vægte, hvilket skeer ved iststangen. Man kan betegne Vægten af et Legeme ved « uk* udover r et fast horizontalt Underlag, hvorpaa dot kan Sankes at hvile, eller som den Kraft, hvormed det udstrammer en Sogt,hvorved Legemet er ophængt til et fast Punkt, eller endelig som det Tryk, der derved udoves paa det faste Punkt. E Legemet saaledes ophængt til et fast Punkt ved en boiclig Snor, som derved udstrammes til en ret Linie, saa angiver denne Linie Tyngdens lodrette Retning, og Tyngdepunktet vil ligge i denne eDen lan, som er vinkelret paa denne Linie, kaldes vandret zc ) og er parallel med en stillestaaende Vædskes Overflade. Nuhivilkesomhelst ligestore Dele af et Legemo indeholde lige- megen Nasse, kaldes Legemet homogent, og da forholder Massen M Sig ligesom Legemets Volumen 0: M = t.V; Tast da for hvert Legeme et bestemt Tal, som kaldes Legemets rethed. Men da P — g. VE, faaes ogsaa i P == g.t.V, vor o ligeledes bliver et bestemt Tal (eftersom g. Tyngdekraften er den samme), som kaldes Legemets Vægtfylde. - 8 "b Teet Modsatte af et homogent Legeme or et. heterogent, hvori Tastheden er ulige stor i de forskellige Dele af Legemet. — Vi be- sKattige 08 her kun med homogene Legemer. I et homogent Legeme vilTikdepunktets Beliggenhed være uafhængig af Vægten og kun bestemmes af Massernes Beliggenhed, det vil sige, at for en Linie ven Seller et Legeme vil Tyngdepunktets Beliggenhed bestemmes hen höldsviis Liniens, Fladens eller Legemets geometriske Figur Og Udstrækning (Længde, Areal, Indhold).