Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

gere Tids Opbevaring maa Kornet jævnlig røres, hvilket sker ved, at Kornet tømmes ud og atter af Elevatoren fyldes i for oven. 2. Hvede. Avnehvede. Blomsterstandens Akse er skør, og Kærnerne er sammenvoksede med Indieravneme. Nøgen Hvede. Aksen er sej g, saaledes at den ikke knækker under Tærskningen; Inderavner og Kærner er ikke sammetnivoksede. Hlertil hører en Række forskellige Arter, af hvilke den vigtigste, a 1- mindelig Hvede har 22 Varieteter, der atter skil- ler sig i tilsammen 347 Sorter; heriblandt er de 3, som har faaet blivende Betydning i det nordiske Landbrug: a) Squarehead h v ei cl e, (ler indføl-tes her til Landet 1874 fra Skotland, og som nu indtager ca. 90 pCt. af vort Hvedeareal, har stive Straa med tæt sid- dende Smaaaks; Kærnerne er lysebrune, Avnerne glatte, livide eller gullige. Fira Danmark har denne Hvede bredt sig- til Sverige og Mellemeuropa, hvor den ofte kaldes dansk Hvede. b) Urtobahvede har mange Egenskaber til- fælles med Squareheadhveden og kommer den nær i Udbytte, dog gaar Urtobahveden lettere i Leje, men kan til Gengæld dyrkes paa ringere Jorder; den har et langt, groft Straa og* lange Aks. c) Ke n th v e d e minder i sin Aksform næfrmest om Squareheadhveden ; men den har betydelig- ringere Ydeevne. Provstihvede, lys østpreussisk Hvede og den gamle brune, danske Hvede er overordentlig haardføre, men lidet givtige og spil- ler derfor ikke mere nogen Rolle. Hvede dyrkes i Europa paa indtil 65 Gr. nordlig Bredde (Norge); under Troperne trives den kun i højtliggende Eigne. Den saas dels om Efteraaret (Vinterhvede), dels om Foraaret (Sommerhvede). Vinterhveden giver i Regler større Udbytte og bedre udviklede Kærner.