Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

svagt gulligt Skær. Lugt og Smag fremtræder bedst, naar Melet er i Deijgform; det maa da ikke lugte muggent eller syrligt eller give en skarp, ubehagelig Eftersmag’. Forfalskninger ved Iblanding af andre, ringere Melsorter, f. Eks. St r ø m el (de fineste af de frasigtede Klid), opdages sikrest ved mikrosko- pisk Undersøgelse. Iblanding af mineralske Stoffer — Kridt, Gibs o. 1. — konstateres ved Kloroform- prø've, idet man ryster Varem med Kloroform og lader Blandingen henstaa; de fleste mineralske Stoffer vil da bundfælde sig, medens Melet svømmer ovenpaa. 'Medens Skraaning er Kornets blottø Sønder- deling (f. Eks. til Foder), er Formaling samtidig Bortfjernelsen af Smuds (Grovmaling) og af Klid (Finmaling). Svindprocenten er fra li til 21 pCt., alt efter Kornets Renhed. Ved Halvsigtning bliver 85 p-Ct., ved Helsigtning 65 pCt. tilbage. Naar man af 100 kg Korn faar 65 kg Miel, 2 kg Smuds og 33 kg Klid, siges Melrendementet at være 65. Afan kan maale saaledes, at alt det fremkomne Mel er af en ensartet Kvalitet, møn ogsaa saaledes, at man adskiller det lyseste, saa det lidt mørkere og saa det mørkeste Mel. Et Bendement af 72 kan givie 72 kg Gemnemisnit eller 1—30 I. Kl. (d. v. s. 30 kg miøget fint Mel), 31—64 TI. Kl. og* 64—72 III. Kl.; deai sidste Melsort anvendes til Iblanding i Rug-brød. Vi skal senere, naar vi undersøger Melprænnie- spørgsmaalet, vende tilbage til M e 1-K 1 a s s e r m e. Af usigtet Hvedemel fremstilles uden Anvendelse af Gær Grahamsbrød; af usigtet Rugmel med An- vendelse af Gær det svenske Kinåckebrød, med An- vendelse af Sur dej g det danske Rugbrød. Jo fattigere en Familie er, des større er dens Ud- gift til groft Brød, ikke alene relativt, men endog ab- solut. Det samme, Forøgelse af Forbruget, kan ogsaa iagttages ved stigiende Brødpriser, der virker som en Forringelse af Indtægten. Naar en Arbejder i tre Dag® spiser 1 kg Brød, hvis Næringsindhold er 2580 Kalorier, og han ialt i de tre Dage skal have 3 x 3500