Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

497 III. Kødets Næringsværdi os Forbrug. 10. Kartofler og Kød! — de to Poler for menneske- lig Ernæring-. I den tidligere Middelalder skrider Kirken ind mod det overdrevne Kødforbrug, som den mente garv en for blodrig Krop og et for voldsomt Gieimyt. Alle de Religioner, der sætter Askesen som en Dyd, er Kødspisen ugunstig. Dr. Hindhede hævder, at Kødet er for dyrt; han paastaar, at pr. Dag spiser et Slagterisvin 240 gr Ægiæehvide, 7060 Kalorier, medens den kun, lægger Kød paa sig, der svaner til 40 Gram .Æggehvide, 1710 Kalorier. Andre hævder, at man kan regne, at 5 Pd. Kom bliver til 1 Pd. Kød. Kan end mange Personer undvære Kød o>g erstatte det med et mere omfangs- rigt Forbrug af Plantetnæring, tilsat Mælk, Æg og Smør, maa Kødet dog i al Fald for en fabriksarbeij- dende Befolkning med et sitænkt Stofskifte betragtes som en ønskelig' Spise; efter de Forsøg, der er anstil- lede over en rigelig Kødspises umiddelbare Virknimg paa Arbejdernes Udholdenhed, maa man dog ønske, at de protestantiske Lande vilde genindføre Fredagen som Fastedag. Efter enigiclsk Statistik faar em. Arbejdsmand 40 kg, en Melleimstandsmamd 60-—80 kg og en rig Mand over 100 kg Kød aarlig. Efter -danske Oplysninger bruger etn Landarbejder- 115 kg og en Byarbejderfamilie 125 leg aarliig. Rimeligvis er Tallet for lille, fordi Ind- volde og anulert tidligere som Affald regnet Kødvare nu er ein fast Spise for Byproletariatet. De tyske daglige Kragsrationer er 375 gr fersk Kød ( = 200 gr røigeit), 1500 gr Kartofler (=125 gr Ris), 17 gr Suk- ker, 25 igr Salt, 25 gr Kaffe ( = 3 gr The). Efter 1905 ■er Forbruget i Europa stærkt aftagende paa Grund af de meget høje Priser (som bl. a. har givet Slagteri- af faldet en Chance). Dette ses ogsaa af Københavns Statistik, 1905 ansattes Byens aarlige Forbrug pr. Indbygger til op mod 65, i 1911 til 59 og i 1913—14 til 55 ]<g. 32