Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

498 Englænderne er fra mutton- blevne beefeaters, men Svinet er trængt ind i voksende Grad; i Tyskland og Danmark er Slvinet National fødon („Særimmer“); dem engelske Smag kræver magere og yngre Dyr eind den tyske. Oksen har tabt Terræn i de højere Klas- ser, men blevet et yndet Næringsmiddel hos de vel- stillede Arbejdere. Forbrugets Bevægelse i den go- thiske Verdan liar været: stort Kødforbrug i Middel- alderen, der fortsættes i Danmark f. Eks. ned til 1660, saa aftager det, bl. a.. paa Grund af Bondens Fattigdom. Minimum maas i første Tredieidiei aÆ det 19. Sekel; saa gik det ret hurtigt frem, bl. a. fik og- saa fersk Kød Betydning for Bønderne. Elfter 1905 har man overalt set en Tilbagegang i Forbruget, som rimeligvis bliver fortsat. I Tyskland, der staar lavere end Danmark, mein en halv Gang højere end Frankrig, hvis Kødforbrug igen er noget hø j ei'« end Sydeuropa«, er Forbruget lavest i Øistprøijsen og Sachsen; men selv der er diet gaaet frem (1840 oa. 20 kg til 1900 40, for derefter at svinge tilbage). En Sammenstilling mellem Forbrug og Husdyr- hold (Slagtningsraten) lader sig ikke gennem føre paia Grund af Eksporten; iwir vi udfører for 240 Mill. Kr. Kvæg og Kødvarer — op mod i af United State« Eksport af „p a c k i n g - li o u s e - prod uces“ — saa kan vort Flerbrug ikke skøumes elfter vort Hus- dyrhold. N-aar vi (1913) har oa. 2i Mill. Kvæg, 21 Mill. Svin og i Mill. Paar, saa har Tyskland kun 10 Gange saa meget — eller kun ein Trediedel aÆ, hvad det burde have haft, om det skulde holde Ma<al med o«. 11. At sammenligne Priserne paa levmde Dyr er umuligt, fordi Dyrene baade fra Land til Land og* ned gennem Tiderne er saa grundforskel]ige i Kva- litet Oig iKødrigieilighed. Tilmed vil Priserne paa Huder og Affald virke ind paa de egentlige Kødpri- ser. Dertil kommer, hvorledes Dyret slagtes og skæ- res ud.