Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

62 Pris af 16i Øre paa et Franskbrød, fremstillet af dansk Alel og vejende 1 Pund i bagt Tilstand, vil give Bageren en passende Profit, naar Hvedeprisen er 16—17 Kr. Nu er tilmed Vægten yderst varierende. Jeg liar selv fundet 15 Øres Franskbrød, der i bagt Tilstand vejede 50 Kvint (altsaa 30 Øre for 100 Kvint i bagt Tilstand), uagtet Laugets Maksimalvægt er 57 Kvint for de smaa Brød, d. v. s. ca. 12 pCt. for lidt. Paa undervægtige Brød vil Bagman faa en utilstedelig Ekstraf ort j eneste. Nu er Sagen den, at Arbejderens Forbrug af fint Brød er lige saa stort som hans Forbrug af Rugbrød, saaledes at det for ham har samme økonomiske In- teresse, at han ikke forfordeles paa Franskbrødet, som at han ikke gør det paa Rugbrødet. Det heldigste er, at alle Bagerier, der fremstiller Fintbrød, skal føre et Standardbrød af den tdl »enhver Tid billigste Hlved/e, som er egnet til Bagning, og at dette Standardbrød afvejes i Mangefold af i Pund. Afan indvender der- imod, at man ikke skal blande sig i Bagernes Teknik- hertil maa svores, at man gør det ved Rugbrødet, o<y at selve Bagerlauget ved at fastsætte en Maksimums- vægt for Franskbrødet, jo selv har villet tvinge Ba- gerne til en ensartet Teknik. Forskellen er blot den, at den af det offentlige satte1 Vægt er en Minimums, den af Lauget satte en Maksimumsvægt, som tilmed tvunges overholdt ved den kollegialt viedtiaigne Bøde! Kontrollen er svær, fordi Bagerne maa blande Mel- sorterne; deres Forkærlighed for udenlandsk Mel er ikke af ren teknisk Art; jfr. hvad Dr. Hindhede skriver: „Kappestriden mellem Bagerne om, hvem der kan lave det største Franskbrød, fører til, at der maa bruges udenlandsk, „stærkt brødgivende“ Mel. __ „Stærkt brødgivende Mel“ vil ikke sige andet end, at Gluten i visse, under varmere Klima avlede Hvede- sorter er af en sejgere Beskaffenhed, saa Dejgen bedre kan lade sig puste op uden at falde sammen, inden