Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Tilbageblik.
18.
Forskjellige Anvendelser af den elektriske Bevægkraft.
Tilbageblik paa de hidtil omtalte Anvendelser'. Elektriciteten som regulerende
Kraft. Maaleapparater. Særlige Anvendelser: Avtomatisk Udf ør else af Musik-
stykker, Carpentiers Melograf, Edisons Sorteremaskine, elektrisk Melsigte.
Vi have i det foregaaende omtalt de vigtigste Omraader, paa
hvilke man anvender den Bevægkraft, Elektriciteten er i Stand til at
udøve. I Telegrafen og Telefonen er den bleven næsten uundværlig
ved den vidunderlige Nøjagtighed og Hurtighed, hvormed den kan
gjenfrembringe en i Skriften synlig eller i Lyden hørlig Bevægelse
paa et Sted, som ligger mange Mil borte fra det, hvor Bevægelsen
først er frembragt.
I Tidsmaalingen og i mange videnskabelige Iagttagelser har
Kraften stor Betydning, fordi der kun behøves en yderst ringe Impuls
for at bringe den i Virksomhed eller atter sætte den ud deraf, og
fordi denne Virksomhed optræder med fuld Kraft næsten i det samme
Øjeklik, Impulsen indtræder.
Som Maskinkraft har Elektriciteten Værd, forsaavidt man bruger
det galvaniske Element, fordi man i dette har en Kraftkilde, som kan
henstaa længe uden Fornyelse, og som i den Tid altid er parat til
at virke, naar man har Brug for Kraften. Denne kan med Lethed
føres hen, hvor man ønsker det; men den er kostbar. For det andet
kan den elektriske Krafts Værdi bero paa, at man kan opsamle bety-
delige Forraad. af den i Akkumulatorerne, og benytte dette Forraad,
naar og hvor man vil. Endelig har den elektriske Bevægkraft det i
visse Tilfælde store Fortrin ved simple Midler og uden at svækkes
meget at kunne gjennemstrømme lange Vejstrækninger, og at kunne
overføres fra et Legeme til et andet blot ved at disse røre hinanden.
Foruden de hidtil omtalte Instrumenter og Maskiner er der
endnu hele Klasser af Apparater, hvor den elektriske Bevægkraft
spiller en Rolle. Der er for det første alle dem, hvis Virksomhed
reguleres og afmaales ved elektromagnetisk Tiltrækning eller Frastød-