Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

162 Fasthed, i Luften taber det hurtigt sit metalglin- sende Udseende; det er desuden temmelig opløse- ligt i Luft-holdigt Vand; dette bliver derved giftigt, Det har dog visse kemiske og fysiske Egenskaber,’ der sikrer det en stor og stadig Anvendelse. — Blyets Smeltepunkt er ved 330° C.; dets Vægt- fylde tir 11,4. Bly udvider sig meget ved Varme, men faar ikke Revner. Da Bly er modstandsdygtigt over- for fortyndet Saltsyre og Svovlsyre, anvendes det meget i den kemiske Industri, f. Eks. til Blykamre i Svovlsyrefabriker. Salpetersyre og Eddikesyre an- griber derimod i høj Grad Bly. Ved „haardt Bly“ forstaar man en Blymasse, der er legeret med indtil 25% Antimon; det anvendes f. Eks. til Vandlaase. En anden Legering med Antimon er det saakaldte Type-Metal. I Farvetekniken spiller Bly en stor Rolle; saaledes er de to Malerfarver Blyhvidt og Bly- mønje begge Blyforbindelser. — Store Blykar loddes bedst sammen ved en Brint-Flamme; man lodder altsaa Blyet med sig selv. Loddestederne blive saa fuldstændig sammensmeltede, at Blykarret kommer til at se ud, som om det var støbt i eet Stykke. Tin. Blandt de 7—8 Metaller, som længst har staaet i Menneskets Tjeneste, har Tinnet allerede meget tidligt indtaget en fremragende Plads, thi uden Tin havde man ikke haft nogen Bronce. Uagtet Tin i sig selv er et blødt Metal, danner det haarde Le- geringer; i Middelalderen var man saa forbavset over denne Egenskab og fandt det i den Grad stri- dende imod Naturens Orden, at man kaldte Tinnet: „Metallernes Djævel". I Europa er England det