Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

163 Tin-rigeste Land. Tinnet er et sølvhvidt, blødt, strækbart Metal; i Bruddet er det krystallinsk; der- for „knirker” rent Tin ogsaa, naar man bøjer det. Tinnets Smeltepunkt er ved 230°; dets Vægtfylde er 7,ss. Tin er meget modstandsdygtigt over for Luft, Vand og svage Syrer. Netop paa Grund af denne fortræffelige Egenskab er det i særlig Grad anvendeligt til Overtræk paa Metaller, som ikke selv er saa modstandsdygtige overfor Luft og Vand, som f. Eks. Kobber og Jern. — Støbning af Tin sker kun undtagelsesvis i Sandforme — mest i Messing-Forme, da Genstandene, der skal støbes, for det meste skulle fremstilles en gros. Tin kan ud- valses til papirtynde Plader, „Staniol" eller Tinfolie. Dets vigtigste Anvendelse som saadant er til Spejl- belægning. Ved Quldbronce förstaas en Forbindelse af Tin og Svovl; den anvendes til uægte Forgyld- ning. Nikkel. I Nikkel har vi et af de i Teknologiens Historie ikke sjeldent forekommende Eksempler paa, at et Metal, der er blevet anset som uanvendeligt og der- for værdiløst, pludselig ved Teknikens Fremskridt har opnaaet en høj Værdi. Nikkel opdagedes først i 1751 af Svenskeren Cronstedt. I fuld- stændig ren Tilstand er Nikkel næsten sølvhvidt; det har Jernets Haardhed, kan valses baade koldt og varmt. Naar Nikkel poleres, faar det en stærk Glans, der kun lidet lader sig paavirke af Luften. Nikkel er ligesaa tungsmeltelig som Smedejern. Dets Smeltepunkt er ved 1400—1500°; dets Vægt- fylde 8,90. Det er overfor Syrer et af de mest modstandsdygtige Metaller. Kun Salpetersyre op- 11*