Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

20 eller hvis vi i Almindelighed kalder det udissocierede Stofs Koncentration cs og Ionernes c. Hvis vi havde haft et andet Stof, der var dissocieret i n Ioner, vilde vi paa lignende Maade havde fundet c- u K = — (15) K kaldes Dissociationskonstanten, og n an- giver Antallet af Ioner, hvori et Molekule spaltes. Som Eksempel anføres: NaCl Na* 4- Cl’ n = 2 Na.- SO* Na- + Na- + SO4” n = 3 BaCh Ba- + Cl’ + Cl’ n = 3 Dissociationen kan imidlertid være ufuldstændig, f. Eks.: BaCk = BaCl* + Cl’ n = 2. Man kan ikke forud sige, hvorledes et Stof vil disso- cieres. Der kan f. Eks. tænkes følgende Muligheder for Dissociation af surt Kaliumsulfat. K H SOi K- 4 H- 4- SO4” n = 3 K H SGU K- + H SO/ n = 2 K H SCh H- -4- K SO? n = 2. Ved af de saakaldte Overføringstal, der senere omtales, er man i Stand til at afgøre, hvorledes Dissocia- tionen i hvert enkelt Tilfælde sker. 21. Et Stofs Evne til at dissocieres afhænger ikke alene af selve Stoffet, men ogsaa af Opløsningsmidlet. Man taler derfor om dettes Dissociationsevne. Nogle Stoffer, som f. Eks. Kloroform, kan slet ikke disso- ciere de opløste Stoffer. Af alle Vædsker har Vandet den største Dissociationsevne, derefter kommer Methyl- og Æthylalkokol samt flydende Ammoniak. Det er dog ikke blot i Opløsninger, at Stofferne dis-