Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

53 O, og hvis Luftarterne havde 1 Atm. Tryk, vilde Gasele- mentet have en EMK paa 0 — (— 1,35) = 1,35 V. Luft- arterne paa Elektroderne vil altsaa staa under et mindre Tryk end 1 Atm. Hvis vi altsaa i ovennævnte Eksempel slutter Strøm- men med 0,7 V., vil den gaa en kort Tid, nemlig saa længe, til der er udskilt saa meget Brint og Klor, at det dannede Gaselement har Spændingen 0,7 V. Forøges Spændingen til 1 Volt, gentager det samme Fænomen sig. Der udvik- ler sig mere Luft, indtil Trykket er i Stand til at frem- kalde en Spænding paa 1 V. Forhøjes Spændingen til 1,5 V., vil Gaselementet ikke mere kunne forhindre Strøm- mens Gennemgang; thi hvis det skulde ske, maatte Luft- arterne have mere end 1 Atm. Tryk; men naar de opnaar dette Tryk, vil de udskille sig som Luftblærer. Naar Strømmen har en Spænding E, og den ved Polarisationen opstaaede M od s pæ n di n g er s, vil E — s = r i, hvor r og i er henholdsvis Ledningsmodstanden i Elektro- lyten og Strømstyrken. 58. Noget lignende finder Sted, naar vi elektrolyse- rer Saltopløsninger. Hvis vi f. Eks. elektrolyserer en CuSCU-Opløsning mellem Platinelektroder, vil der dannes et Element Ptcu/CuSO4/PtSo4. Desuden vil der jo ved Elektrolysen opstaa Koncentrationsændringer, der tillige gør Elektrolysekarret til et Koncentrationselement. Den Strømmængde, der kræves til at polarisere Elek- troderne, kaldes Elektrodernes Polarisations- kapacitet. Den vokser naturligvis med Elektrodernes Areal og afhænger desuden af Elektrodernes Evne til at optage det udskilte Stof. Platinsvamp har større Polarisations- kapacitet, naar der udskilles Brint paa det, end Jærn, fordi det har større Opløsningsevne overfor Brint, end Jærn har. 59. Hvis vi paa en eller anden Maade forhindrer Polarisationen, f. Eks. ved at det udskilte Stof atter oplø-