Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

29 i den sidste Tid, den bestod, hvilket vel tør ansættes til noget over to Millioner Rigsdaler, og naar dertil lægges den Told, der ikke er bleven erlagt af for lavi vurderede, urigtigen be- nævnte, aldeles fortiede, og tarifmæssigen toldfrie Varer, saa tør tre Millioner vel nok ansees for det Beløb, som Sundtolden, erlagt og rigtigt erlagt af alle Varer, vilde have andraget. Naar fremdeles disse tre Millioner antages al udgjøre een Pro- cent (Sundtoldens Fundamental-Norm) af den Værdi, som Va- rerne repræsentere, saa bliver denne tre hundrede Millio- ner, en Sum, der, nærmere opløst for Tanken, snarere stiller sig under end over Virkeligheden, og naar Betragtningen nu udvider sig til Handelens kommende Udvikling, der kun vil blive en, i Omfang stedse voxende, Fortsættelse af den i de sidste 40 ,\ar — et i Verdens - Handelens Historie og Gang kortere Tidsrum — stedfundne Progression, saa vil hver den, hvis Blik naaer lidt udover Øjeblikkets Grændse, neppe see det Tidspunct, der viser en atter fordoblet Vareværdi, d. e. sex hundrede Millioner, fjernere, end at en fremskuende Slats- kunst nok tør optage denne Størrelse i sine Beregninger. Det turde imidlertid være et Spørgsmaal, om en ligesaa storartet Forøgelse af det til Varetransporten fornødne Skibs - Antal vil være sandsynlig samt Handel og Skibsfart tjenlig; fremdeles om det til alle disse Skibe fornødne Mandskab vil være tilstede i saadan Mængde, at Folkehyren ikke stiger udover det, som Skibsfarten kan bære. Saa stor Folkemængdens Tilvæxt end er, og saa mange Hænder denne end frembyder til Arbeide, synes det dog at være klart, at disse Hænders directe Anvendelse ikke vilde have været tilstrækkelig til at udføre alt det, som den sidst svundne Tid har udrettet ved andre Kræfter end Menne- skehaandens. Det er ikke et forfængeligt og betydningsløst Baab, der lyder om Tidens og Rummets Forkortelse; det er et Factum, som vi see for vore Øine hver Dag i dettes ligesaa vidunderlige Gjentagelse som voxende Nødvendighed, og som bærer store Vidnesbyrd om, hvorledes Aandens Herredømme over Materien aabenbarer sig alt mere og mere. Det Samfund,