Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider
Forfatter: C. Carlsen
År: 1861
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 626.1-3 L Gl Danmark
DOI: 10.48563/dtu-0000209
Vandbygningsinspecteur
Med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
der ikke agter herpaa, stiller sig udenfor Verdens-Udviklingen,
og fører kun et vegeterende Liv, der ender snart baade ube-
mærket og ubevidst.
Een af de Veie, paa hvilke Tid og Rum kunne forkortes
til Deeltagelse i Verdens-Udviklingen og til Velværes Fremme,
ogsaa paa danske Enemærker, er upaatvivleligen en — Nord-
og Østersøen forbindende, for den større Skibsfart skikket —
Kanal igjennem Hertugdømmet Slesvig, hvis geographiske Be-
liggenhed giver Mere end et Fingerpeg til det, der bør og kan
gjøres. Man behøver kun at kaste et flygtigt Blik paa Kortet,
foi strax at overbevise sig om, at Slesvig er af Naturen udseet
til et saadant lorbindelsesled, der gjør Veien til og fra Øster-
søen baade kortere og mindre farlig, og at netop den Linie,
som Andragerne have betegnet, tør ansees for den hensigts-
mæssigste, fordi dens vestlige Endepunct (Husum og Hever-
strømmens Udløb) stiller sig langt beqvemmere for de fra
Vesten kommende Skibe end ethvert andet Punct, baade nord-
ligere og sydligere. For denne Mening taler ogsaa en tidligere
lids Anlæg, Eider-Kanalen, hvis vestlige Farvand, Eideren,
forener sig med Nordsøen meget nær ved Heverstrømmen; og
naar nu — ved Siden af denne, ogsaa Fortidens Erkjendelse af
Indløbsstedets rette Valg, saaledes som betegnet —den Omstændig-
hed , at Eider-Kanalen kun benyttes lidet, selv af de mindre
Skibe, for hvilke den passer, anføres som Beviis for/at Kana-
lernes Tid er tilende, saa turde dette formeentlige Beviis tabe
sin Gyldighed derved, at ligesom det er vitterligt, at enhver
lidligere Maalestok nu er for lille', saaledes bygges nu ogsaa
mange flere større Skibe, fordi disse foretrækkes, til Skibsfarten
imellem Vest- og Øst-Europa, hvorved netop de smaae Skibes
Tal bliver mindre, og disse, som Følge deraf, vise sig mere og
mere som Undtagelser i bemeldte Skibsfart. Dertil kommer, at
de mindre Skibe, der endnu bruges i denne Fart, eies i Reglen
af de Skippere, der føre dem, og at disse Skippere, hvis hele
Færd bevæger sig i og ledes af en mere indskrænket Opfattelse
af lorholdene, let beslutte sig til at spare den mindre, men