Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
30 der ikke agter herpaa, stiller sig udenfor Verdens-Udviklingen, og fører kun et vegeterende Liv, der ender snart baade ube- mærket og ubevidst. Een af de Veie, paa hvilke Tid og Rum kunne forkortes til Deeltagelse i Verdens-Udviklingen og til Velværes Fremme, ogsaa paa danske Enemærker, er upaatvivleligen en — Nord- og Østersøen forbindende, for den større Skibsfart skikket — Kanal igjennem Hertugdømmet Slesvig, hvis geographiske Be- liggenhed giver Mere end et Fingerpeg til det, der bør og kan gjøres. Man behøver kun at kaste et flygtigt Blik paa Kortet, foi strax at overbevise sig om, at Slesvig er af Naturen udseet til et saadant lorbindelsesled, der gjør Veien til og fra Øster- søen baade kortere og mindre farlig, og at netop den Linie, som Andragerne have betegnet, tør ansees for den hensigts- mæssigste, fordi dens vestlige Endepunct (Husum og Hever- strømmens Udløb) stiller sig langt beqvemmere for de fra Vesten kommende Skibe end ethvert andet Punct, baade nord- ligere og sydligere. For denne Mening taler ogsaa en tidligere lids Anlæg, Eider-Kanalen, hvis vestlige Farvand, Eideren, forener sig med Nordsøen meget nær ved Heverstrømmen; og naar nu — ved Siden af denne, ogsaa Fortidens Erkjendelse af Indløbsstedets rette Valg, saaledes som betegnet —den Omstændig- hed , at Eider-Kanalen kun benyttes lidet, selv af de mindre Skibe, for hvilke den passer, anføres som Beviis for/at Kana- lernes Tid er tilende, saa turde dette formeentlige Beviis tabe sin Gyldighed derved, at ligesom det er vitterligt, at enhver lidligere Maalestok nu er for lille', saaledes bygges nu ogsaa mange flere større Skibe, fordi disse foretrækkes, til Skibsfarten imellem Vest- og Øst-Europa, hvorved netop de smaae Skibes Tal bliver mindre, og disse, som Følge deraf, vise sig mere og mere som Undtagelser i bemeldte Skibsfart. Dertil kommer, at de mindre Skibe, der endnu bruges i denne Fart, eies i Reglen af de Skippere, der føre dem, og at disse Skippere, hvis hele Færd bevæger sig i og ledes af en mere indskrænket Opfattelse af lorholdene, let beslutte sig til at spare den mindre, men