Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

19 standen mod Bevægelsen blev mindre; som Følge af det vandførende Profils forandrede Form, men tillige fordi en af de Aarsager, som nu til stor Gavn for Farten bidrager til at standse Vandet, nemlig Grøden, da vilde erholde en langt ringere Indflydelse. Ved den større Hastighed vilde Vandet i langt høiere Grad end forhen angribe de løsere Lag i Strømleiet, og ved at føre de udrevne Masser til andre Steder, snart forstyrre den hele Regulering, muligt endog frembringe en Tilstand, der var endnu siettere end den tid- ligere. Tillige vilde det vandførende Profils Areal betyde- ligt formindskes, og som Følge heraf, saavel som paa Grund af den forøgede Strømningshastighed, vilde der udfordres en større Kraftanvendelse for at bringe Fartøierne opad Aaen. Det er altsaa tvivlsomt, om den større Dybde var hensigtsmæssig, selv om den kunde vedligeholdes. At en Dybde af 3 Fod er fuldkommen tilstrækkelig, selv for en meget udviklet Flodfart, maa endnu erindres. Farvandets Brede maatte være saa stor, at to Flodskibe kunde passere hinanden paa ethvert Punkt. Hertil udfordredes 40 Fod, hvortil Normalbreden altsaa blev fastsat. Farvandets Krumninger maatte være saa svage, at Far- tøierne uden Vanskelighed kunde passere dem. Men herved maatte man ogsaa blive staaende. En altfor vidtgaaende Rectification vilde nemlig, idet Løbets Forkortning vilde medføre en Forøgelse af Strømningshastigheden, have de samme uheldige Følger, som en altfor stor Forøgelse af Dybden. De til Strømmens Ledning og Indsnævring anlagte Værker ere af forskjellig Slags. De hyppigst anvendte ere inelinerende Indbygninger, eller Værker, som gaae ud fra Aa- bredden, saaledes, at de hermed danne en spids Vinkel, der vender mod Strømmen. Disse Værker, som ved den lavere Vandstand baade skulle lede og samle Vandmassen, medens de ved den høiere kun skulle lede Hovedstrømmen, og fgrøvrigt ikke maae standse Vandet mere end uundgaaeligt, 2*