Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

330 Vi ville ved et simpelt Exempel forsøge at danne os et strcengt Begreb øm de sande Tangenter. I Cirklen ABC, Fig. 2, drage vi Radien OA, og derpaa opreise vi i Endepunctet A, Linken XAY perpendiculair paa Radien. Vi have i 3die Forelæse ning beviist, at ethvert Punct i XAY, med Undtagelse af A, ligger udenfor Cirklen. Den rette Linie XAY, som bersrer Cirklen kun i eet eneste Pumct, er det, vi have kaldt Cirklens Tangent. Jgjennem Punctet A kan man hverken til Herre eller Venstre drage en ret Linie imellem Tangenten XAY og Cirklen. Thi drage vi igjennem Punctet A hvil- kensomhelst Linie AZ, da vil ON, naar den fældes lod- ret paa AZ, være kortere end Skraalinien OA; AZ vil altsaa gaae ind i Cirklen, og folgeligen ikke gaae fra A mellem Cirklen og Tangenten XAY. Da en meget liden Deel af Cirklen, fra Tangen- tens Bersringspunct folger Tangentens Retning, faa fæti man betragte et Punct paa Cirklen ganske tæt ved Az som liggende i Tangenten. Dette er tilstrækkeligt for at angive dens Direction, og paa en saa meget min; dre unoiagtig Maade, som det andet Punct normer sig meev det fsrste. Radien AO, der er vinkelret til Tangenten XAYZ er ogsaa perpendiculair paa Elementet af den krumme Linie, som fra A folger Tangentens Retning. Man