Fra Hjulskibenes Dage

108 bleve de oscillerende Cylindre ofte stillede skraat efter Diagonalen („Engineering 30.—11.—66). Undertiden vare de construerede som Compound med en Høj- og en Lavtrykscylinder, den første i Almin- delighed med Damptrøje omkring („Engineering" 5.—10.—66). De oscillerende Hjulmaskiner havde med en noget compliceret Gliderbevægelse den Ulempe, at de med højspændt Damp til Tider kunde foraarsage Vanskeligheder i Tappene, hvorom Cylindrene svinge, hvilket navnlig skal have været Tilfældet i den første Tid, men tillige den store Fordel, at de, samtidig med at de tillod en lavt- liggende Axel, kun fordrede meget ringe langskibs Plads. De bleve derfor ogsaa anvendte i næsten alle de senere danske Hjuldampere i det her omtalte Tidsrum, navnlig i Decennierne 1860—80. Fig. 81. Tværskibs Sectioner i Maskin- og Kjedelrum i „Ireland". En Undtagelse fra de ovennævnte Skibe danner Hjuldamperen „Kjøbenhavn", der havde to skraatliggende Høj- og Lavtryksmaski- ner i Almindelighed anvendte ombord i Hjulskibe med ringe Dyb- gang. Denne Construction fordrer under Dækket og undertiden over dette et langt Maskinrum, men Maskinerne have den Fordel, at Kraft- paavirkningerne finde Sted i meget nær langskibs Retning, og at Væg- tene ere fordelte øver et længere Stykke af Skibsskroget. Tillige ere Maskinerne let tilgjængelige, men som Regel temmelig tunge. De ere, paa Bekostning af næsten alle de tidligere nævnte Constructioner, de nu næsten eneste anvendte i moderne Floddampere. Som Exempel paa det store Fremskridt i en enkelt Retning i