Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
vejede Maskiner med Kjedler og Vand henimod en Fjerdedel af det
totale Deplacement og Kulbeholdningen endnu mere.
Hjulmaskinerne manøvreredes i Almindelighed fra Maskindørken,
dog ogsaa undertiden fra Hoveddækket. Dette var saaledes Tilfældet
i „Horatio“ og i „Kjøbenhavn", i det sidste Skib i et særlig stort og
smukt Maskinhus lige over de directe virkende, skraat liggende Høj-
og Lavtryksmaskiner.
I Slutningen af Decenniet 1830—40 regnedes der i Almindelighed
for velsejlende Dampere til længere Rejser eller i Kystfart med en Ha-
stighed af 10 à 11 Knob 1 HK som Minimum for liver 4 Tons Dræg-
tighed. Undertiden var HK dog større f. Ex. 1 HK til 2% à 3 Tons;
men dette Forholdstal var sjældnere og blev i Almindelighed kun be-
nyttet i Flodbaade og i Skibe til kortere Rejser.
Vægten af Lavtryksmaskinerne med Kjedler og Vand kan i sam-
me Tidsrum sættes til ca. 1 Ton pr. HK, dog er dette nærmest gjælden-
de for større Dampere paa omkring 400 Tons Drægtighed og derover.
2. DAMPAFSKÆRING OG CONDENSATION.
Ved at benytte Damp af forholdsvis høj Temperatur og forøget
expansiv Virkning var i Begyndelsen af forrige Aarhundrede blevet
paavist det brændselsbesparende i at lukke for Damptilførslen, „for-
tynde Dampen“, naar Stemplet havde tilbagelagt en vis Del af sin
Vandring f. Ex. ved %, % eller % Slag og lade Dampens Expansions-
kraft virke i den resterende Del af Stempelslaget. Paa denne Maade
opnaaedes der tillige en for Maskinen jævnere Gang.
Ligeledes fremkom i denne Tidsperiode en anden vigtig For-
bedring ved Indførelsen af Overfladecondensation i Stedet for den
tidligere brugte, mindre fuldstændige Fortætning ved Indsprøjtning
igjennem en Bruser, der kun i ringe Grad mindskede Vandets Salt-
holdighed, idet Dampen paa denne Maade bragtes i directe Berøring
med det kolde, salte Vand, hvorfor Udblæsning blev nødvendig som
Regel hver anden eller fjerde Time, livad der medførte et Varmetab,
som blev anslaaet til omkring 12 pCt. af Varmeudviklingen.
Fortætning ved Overfladecondensation, den saakaldte „tørre Con-
densation“, blev tilsøs først paavist af David Napier, der i 1822 fik
en saadan installeret i en lille Hjuldamper „Post Boy“; dog forelaa
der allerede i 1811 et amerikansk Patent paa dette Omraade.
Senere i 1837 blev Overfladefortætteren anvendt ombord i Hjul-
damperen „Wilberforce“, i Fart imellem London og Hull, efter den