Fra Hjulskibenes Dage

111 engelske Ingenieur Samuel Halls Methode fra 1831, ved at lede Dam- pen fra Cylindrene fra oven ned igjennem flere Rækker af verticalt stillede Kobberrør, senere fortinnede Messingrør, der vare anbragte i en firkantet Kasse, ind i hvilken en Circulationspumpe pumpede koldt Vand, se Fig. 83. Den saaledes fortættede Damp blev af en Luftpumpe pumpet ind i Varmtvandskassen og derfra ved Hjælp af en Fødepumpe tilbage i Kjedlen for saa igjen som Damp af fersk Vand at gjøre Tjeneste i Cylindrene. Paa denne Maade bremsedes de i høj Grad skadelige Salt- og Kalkdannelser, hvorved Kjedlernes Varighed forøgedes, samtidig med, at Kulforbruget formindskedes. Fig. 83. Samuel HaUs Overfladefortætter fra 1834. Et andet Forslag af Hall var Benyttelsen af Condensatoren som Opsamler af Spildedampen fra Kjedlerne igjennem Sikkerhedsventi- lerne i Stedet for den hidtil brugte uøkonomiske Udblæsning directe i Atmosphæren. De første Forsøg med Halls Condensator førte dog ikke til helt tilfredsstillende Resultater, idet de snevre Rør let vare udsatte for Forurening baade indvendig og udvendig, hvorved Afkjølingen blev langsommere, og det var først flere Aar efter i Slutningen af Decen- niet 1850—60, at Overfladefortætningen fik praktisk Betydning, saa- ledes at Indsprøjtningscondensationen tilsøs næsten helt kom til at høre Fortiden til. Dette skete ved i en forbedret Condensatorconstruction efter Amerikaneren Sewells Opfindelse, men mest bekjendt som den Spen-