Fra Hjulskibenes Dage

112 cerske Overfladefortætter, at lade det kolde Vand circulere igjennem selve Condensatorrørene og fortætte Dampen udenom disse. Overfladecondensationen i danske Skibe blev indført omkring 1865 og siges i Forhold til Condensationen ved Insprøjtning at have medført en Besparelse i Brændselsforbruget af omkring fra 10 til 15 pCt. Et Minus var derimod den i Forhold til de tidligere Fortættere forholdsvis betydelig Vægtforøgelse. 3. KULFORBRUG OG DAMPTRYK. Nøjagtige Data for det stærkt varierende Kulforbrug i de gamle Lavstryksmaskiner i de første Aartier, paa Basis af den da i Almin- delighed benyttede Angivelse af HK, er af flere Grunde vanskelig at fremskaffe. Kun det er sikkert, at Forbruget var ligesaa uforholdsmæssig stort i Sammenligning med Nutidens, som Damptrykket i Almindelig- hed var ringe. I de gamle Wattske Hjulmaskiner var Kulforbruget omkring De- cenniet 1830—40 imellem 8 å 10 Ibs pr. IHK pr. Time eller rundt 4 Gange det nuværende. Nogle enkelte Data for større Skibe giver med tilnærmelsesvis Nøjagtighed følgende Tal. 1 1830 regnedes pr. IHK ca. 9 Ibs pr. Time, i 1840 5% Ibs, i 1850 4 Ibs og i 1860 ca. 3,1 Ibs, hvilket sidste Tal med Lavtryksma- skinernes den Gang ufuldkomne Condensation og Kjedelconstruction næppe i nogen væsentlig Grad blev reduceret, inden de ny Høj og Lavtryksmaskiner i den første Halvdel af Decenniet 1860—70 bleve almindelige tilsøs. For disse regnedes i Slutningen af Tredserne ca. 2,0 à 2,4 Ibs pr. IHK, hvilket den Gang i Sammenligning med de tidligere Expan- sionsmaskiner med Overfladecondensation, gav en Besparelse i Kul- forbruget af rundt 30 % (C. Busley „Die Schiffsmaschine“ 1883 IB.) I samme Tidsrum voxede Damptrykket pr. □ inch, fra 2 à 3 Ibs i 1830 til 3,5 à 5 Ibs i 1835, 5 å 10 Ibs i 1845, 14 å 18 Ibs i 1850, 20 à 25 Ibs i 1855, ca. 30 Ibs i 1860 og omkring 50 å 60 Ibs i 1870. Dog var dette sidste Damptryk, som tidligere omtalt, adskillige Aar forinden ikke ukjendt i Amerika.