Fra Hjulskibenes Dage

117 fælles Skorsten. Ildkanalerne vare saa rummelige, at en Mand kunde krybe igjennem dem. Vandkanalerne vare afstivede med Stag. Den var med et Damptryk af omkring 7 Ibs i Brug til op imod Midten af Decenniet 1840—50, da den helt blev afløst af den kassefor- mede Rørkjedel, se Fig. 88, der med samme Dampudvikling var om- trent en Tredjedel lettere, mindre voluminøs og mere kulbesparende, ligsom Dampen hurtigere kunde sættes op. Derimod sagdes Kanalkjedlen at være billigere at anskaffe og vedligeholde, lettere at reparere og renholde samt mere holdbar. Den kasseformede Rørkjedel med et Damptryk af op imod 25 Ibs var allerede bragt i Forslag af Seaward i 1829. Fyrkanalerne i disse Kedler vare i Træskibene af Hensyn til Brandfare i Liglied med de moderne Kjedler helt omgivne af Vand. Den flade Bund var som Regel, for bedre at udnytte Pladsen, dannet efter Skilissiden, i mindre Kjedler, hvor Højden i Rummet tillod det, ofte svagt rundet. Fig. 86. Den Wattske Dampkjedel med Murværk paa Siderne. Længden omtrent 4 Gange Breden. De bleve med enkelte Forbedringer benyttede lige indtil højere Tryk nødvendiggjorde ny Former, der blev den nu brugte cylindriske Marinetype. Denne forekommer dog allerede i Midten af Trediverne og om- tales den Gang „som billigere at anskaffe, mere holdbar med Henblik paa Saltdannelser, ringere Vægt (henimod det halve), mindre Rum- fang i Verticalen, lettere at rense og mere økonomisk i Henseende til Brændselsforbrug,“ men mange Aar skulde dog forløbe, før den, som ovenfor omtalt, fik almindelig Anvendelse. Grunden, hvorfor de kasseformede Rørkjedler af valsede Jern- plader med et Damptryk af circa 15 à 20 Ibs fra omkring 1845 i saa mange Aar vare i Stand til at hævde deres Plads, var den, at de dels havde tilstrækkelig Styrke for det lave Damptryk, og at Pladsen i Kjeddelrummet efter Skibets Linier med denne Form ofte bedst kunde udnyttes. Men Manglerne vare, at Styrken, da Trykket lidt efter lidt voxede til op imod 35 Ibs, ikke var tilstrækkelig, idet Støtteboltenes