Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
demar“ (2 Skorstene), i den første „Hamlet“, i „Eidern“, „Cimbria“,
„Diana“, „Flora“, „Zephyr“, i den første og anden „Hermod“, i „Ni-
ord“, „Hjeilen“, „Fulton“, „Frejer“, „Ophelia“, „Limfjorden“ og fl.
Anbringelsen af Kjedlerne foran og agtenfor Maskinen, med Kul-
kasserne paa Siderne, begyndte i Midten af Halvtredserne. Dette var
saaledes Tilfældet i den anden „Hamlet“, i „Horatio“, „Aalborg“,
„Zampa“ og „Freja“.
Placeringen foran Maskinen var i de første af de her omtalte
Decennier næsten hel ukjendt. Først i de senere Aartier forekommer
denne, saaledes f. Ex. i den franske Kejseryacht „l‘Aigle", se Fig. 146,
og i den ægyptiske Yacht „Cleopatra“, se Fig. 72, otte i engelske Ka-
nal- og Floddampere og i de danske Hjulskibe „Kjøbenhavn“ og
„Vesta“.
Hjulenes og dermed Maskinernes langsomme Forskydning agter-
efter liar maaske nok i nogen Grad været medvirkende Aarsag til
Kjedlernes Flytning i modsat Retning og da navnlig i de Hjulskibe,
der vare byggede efter Scott Russels Bølgelinietheori med det i For-
hold til Agterskibet lange Forskib, der gav god Plads baade til Kjed-
ler og Kul.
6. HJULAXLENS PLACERING, VERTICALT OG HORIZONTALT,
HJUL I SKIBETS DIAMETRALPLAN SAMT HÆKHJULDAMPERE.
Den langskibs Passage paa Hoveddækket langs Hjulkasserne var
ofte generet af den højtliggende Axel.
Det i Almindelighed lavtliggende Dæk i Forbindelse med den ringe
Dybde i Rummet nødvendiggjorde, at Axlen ikke sjældent maatte
hæves % Meter eller mere over Dækket, for at Hjulene kunde faa den
tilstrækkelige Diameter, saa at Krafttabet navnlig med de faste Skovle,
paa Grund af disses mere skraa Anslag i Vandet, ikke skulde blive
for stort.
Forandring i det ovenomtalte opnaaedes først i de større og mere
søgaaende Hjuldampere, hvor Axlen kunde blive anbragt under Dæk-
ket og dog tillade en passende Hjuldiameter.
Denne bestemtes i Reglen af Axlens Højde over Vandet. Jo større
Hjul jo mindre Indflydelse havde Forandringen i Skibets Dybgang
paa Skovlenes Effect, og Maskiner med samme HK kunde derfor paa
Grund af de locale Forhold ofte faa forskjellig Hjuldiameter.
Ved at forstørre denne i færdigbyggede Skibe foreligger i Amerika
Exempel paa betydelig Forøgelse i Fart, men saadant vanskeliggjor-
des ofte enten af Hensyn til Apteringen eller af andre Factorer f. Ex.
Stabiliteten.
I horizontal Retning var Hjulaxlen i de første Aar altid placeret