Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
De langskibs Vingebjælker, springbeams, under og over de tver-
skibs vare da ofte af ringere Førlighed, da de i saa Tilfælde kun
skulde bære selve Hjulkassen med Vinger og eventuelt Vingehusene.
Med Hensyn til Skovlenes Effect, bleve de lange og smalle Skovle
i Reglen foretrukne for de bredere og kortere, ihvorvel disse sidste
muliggjorde smallere Hjulkasser. I de mere søgaaende Dampere var
Forholdet imellem Skovlens Længde og Brede ofte som 1 til 5, i mere
grundgaaende Skibe som 1 til 7. Ved en Middelhastighed af f. Ex.
12 Fod i Secundet ansaas erfaringsmæssigt 4 å 5 Skovles Tilstede-
værelse i Vandet for heldigt. Ofte var Antallet = Hjuldiameteren i
Fod og denne i Forhold til Krumtappens Længde som 8 til 1. Skovl-
længden var altid imellem % til Halvdelen af Skibsbreden og Højden
i Almindelighed % à 1” for hver Fod af Hjuldiameteren, men rettede
sig iøvrigt efter Skibets Dimensioner og Anvendelse.
Undertiden bestemtes Skovlarealet, saaledes i England, eiter den
beregnede HK, idet Overfladen for begge Hjul i Almindelighed sattes
til 2% å 3 □’ pr. KH; ved Skibe med ringe Dybgang dog noget mere.
I Frankrig beregnedes derimod Fladeindholdet som Regel i For-
hold til det indsænkede Middelspantsareal.
Som tidligere omtalt foreligger der allerede omtrent samtidig med
Dampskibets Fremkomst Patenter for bevægelige Skovle, saaledes Bu-
chanans Patenthjul fra 1813 med Skovlene i constant perpendiculaire
Stilling, hvilken dog hurtig viste sig mindre fordelagtig, navnlig naar
Skovlene vare dybt i Vandet, idet Hjulene vel havde en ringere Slip,
men ogsaa en forholdsvis mindre Nyttevirkning end de almindelige
Skovlhjul, hvorfor de heller aldrig fik praktisk Betydning.
Senere fremkom i den her omtalte Tidsperiode forskjellige Syste-
mer, der concurrerede, saaledes Fréminvilles i Frankrig med en Slags
forskydelig Excentricitet anbragt paa Ydersiden af Hjulaxlen for der-
ved noget at kunne imødegaa Slittage i Hjulets bevægelige Dele.
Stroudleys med krumme Jernskovle efter Hjulets Radius og mec
Vinkler paa Siderne af Skovlene for at forhindre Vandet fra at und-
slippe og samtidig forstærke dem. Disse Hjul skal have givet sær (
les tilfredsstillende Resultater i Retning af Fart, samtidig med at de
trak meget lidt Vand med op i Kassen, nærmest som en Slags Støv-
regn. Endelig Scott Russels med Excentricskiven agtenfor Hjulaxlen
for derved under Gang frem at kunne benytte de forholdsvis spinkle
Styre- eller Trækstænger til Træk og ikke som ved de andre Excen-
tricconstructioner til Tryk. Se Fig. 77.
For de danske Hjulskibes Vedkommende er det hovedsagentlig
det tidligere omtalte Morganske System, der liar fundel Anvendelse.
Idet den omtrentlige verticale Stilling af Skovlene, idet de forla-