Fra Hjulskibenes Dage

126 De langskibs Vingebjælker, springbeams, under og over de tver- skibs vare da ofte af ringere Førlighed, da de i saa Tilfælde kun skulde bære selve Hjulkassen med Vinger og eventuelt Vingehusene. Med Hensyn til Skovlenes Effect, bleve de lange og smalle Skovle i Reglen foretrukne for de bredere og kortere, ihvorvel disse sidste muliggjorde smallere Hjulkasser. I de mere søgaaende Dampere var Forholdet imellem Skovlens Længde og Brede ofte som 1 til 5, i mere grundgaaende Skibe som 1 til 7. Ved en Middelhastighed af f. Ex. 12 Fod i Secundet ansaas erfaringsmæssigt 4 å 5 Skovles Tilstede- værelse i Vandet for heldigt. Ofte var Antallet = Hjuldiameteren i Fod og denne i Forhold til Krumtappens Længde som 8 til 1. Skovl- længden var altid imellem % til Halvdelen af Skibsbreden og Højden i Almindelighed % à 1” for hver Fod af Hjuldiameteren, men rettede sig iøvrigt efter Skibets Dimensioner og Anvendelse. Undertiden bestemtes Skovlarealet, saaledes i England, eiter den beregnede HK, idet Overfladen for begge Hjul i Almindelighed sattes til 2% å 3 □’ pr. KH; ved Skibe med ringe Dybgang dog noget mere. I Frankrig beregnedes derimod Fladeindholdet som Regel i For- hold til det indsænkede Middelspantsareal. Som tidligere omtalt foreligger der allerede omtrent samtidig med Dampskibets Fremkomst Patenter for bevægelige Skovle, saaledes Bu- chanans Patenthjul fra 1813 med Skovlene i constant perpendiculaire Stilling, hvilken dog hurtig viste sig mindre fordelagtig, navnlig naar Skovlene vare dybt i Vandet, idet Hjulene vel havde en ringere Slip, men ogsaa en forholdsvis mindre Nyttevirkning end de almindelige Skovlhjul, hvorfor de heller aldrig fik praktisk Betydning. Senere fremkom i den her omtalte Tidsperiode forskjellige Syste- mer, der concurrerede, saaledes Fréminvilles i Frankrig med en Slags forskydelig Excentricitet anbragt paa Ydersiden af Hjulaxlen for der- ved noget at kunne imødegaa Slittage i Hjulets bevægelige Dele. Stroudleys med krumme Jernskovle efter Hjulets Radius og mec Vinkler paa Siderne af Skovlene for at forhindre Vandet fra at und- slippe og samtidig forstærke dem. Disse Hjul skal have givet sær ( les tilfredsstillende Resultater i Retning af Fart, samtidig med at de trak meget lidt Vand med op i Kassen, nærmest som en Slags Støv- regn. Endelig Scott Russels med Excentricskiven agtenfor Hjulaxlen for derved under Gang frem at kunne benytte de forholdsvis spinkle Styre- eller Trækstænger til Træk og ikke som ved de andre Excen- tricconstructioner til Tryk. Se Fig. 77. For de danske Hjulskibes Vedkommende er det hovedsagentlig det tidligere omtalte Morganske System, der liar fundel Anvendelse. Idet den omtrentlige verticale Stilling af Skovlene, idet de forla-