Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Dybgang, og Rystelserne i Skibet langt mindre, hvilket var behage-
ligere for Passagererne og heldigere i hele Structuren baade for Skib
og Maskine. Tillige udnyttedes Maskinens Effect bedre, navnlig hvor
Hjuldiameteren kun kunde være forholdsvis ringe.
Hvor det modsatte derimod var Tilfældet, var Fordelene som
nævnt, trods den mere økonomiske Virkemaade, ret minimale.
De bevægelige Skovles Slip — (Forskjellen imellem Skovlenes og
Skibets Hastighed) — var i Almindelighed omkring 15 à 25 pCt., de
faste Skovles 20 à 30 pCt., alt under Forudsætning af normale For-
hold og roligt Vand.
Til mindre Skibe med ringe Hjuldiameter bleve Manglerne ved
de faste Skovle, trods de forskjellige Forbedringer, især fremtrædende,
navnlig naar Skibets Hastighed var under den normale, ved haard
Kuling imod, i høj Sø, under tverskibs Rulning samt under Bugse-
ring, hvor Hjulenes Slip voxede i betydelig Grad. Idet de morganske
Skovle træder ind i og forlader Vandet under en forlioldsvis gunstig
Vinkel, hvorved de kommer til at rotere næsten uden Stod, samtidig
med at de i deres Bygning ere enklere og stærkere end flere af de
andre Patenthjul, file de derved, navnlig i mindre og middelstore Skibe
til kortere Rejser en større Betydning og Udbredelse.
Angaaende Theorien for de forskjellige Systemer af Skovlhjul og
deres Virkemaade kan henvises til:
Professor C. Busley „Die Schiffsmaschine“ Kiel 1886.
Professor C. Hansen „Forelæsninger over moderne Skibsbyg-
ningskunst“ og til
Maskindirecteur A. Rasmussens „Læren om Skilisdampmaskinen“.
VII.
BUGSERING.
HJULSKIBENE fandt som Slæbedampere tidlig Anvendelse, hvor-
til de med de brede Skovle, navnlig i mere grundgaaende Far-
vande, i fremtrædende Grad maa siges at have egnet sig.
I England forsøgtes Bugsering allerede i 1819, dog nærmest med
negativt Resultat; men allerede i Begyndelsen af det næste Decenni-
um byggedes der paa Humberfloden særlig til dette Brug egnede
Fartøjer.
I Danmark blev Bugsering i større Stil første Gang anvendt un-
der Troppetransporterne i den første slesvigske Krig, hvor det for-